Nuuk Nordisk Kulturfestival

Nuuk Nordisk Kulturfestival er en ugelang fejring af kunst og kultur i alle afskygninger – langt fra hjertet af Norden, men tæt på hjertet af det nordiske samarbejde. Siden 2015 har Nuuk Nordisk Kulturfestival været med til at sætte standarden for, hvor langt, kunst og kultur kan komme inden for det nordiske samarbejde.

 

Den fjerde Nuuk Nordisk Kulturfestival i historien er veloverstået efter fire kreative og festlige dage i Grønlands hovedstad, med musik, dans, teater, visuel kunst, og meget andet. Det har været en lang og mørk periode i kulturlivet i de sidste år, men Nuuk Nordisk Kulturfestival 2021 endte med at finde sted på det helt rigtige tidspunkt og på den helt rigtige måde, hvor vi ikke lå under for de store restriktioner. Det blev derfor en festival der har lært os en masse nyt, og været et utroligt vigtigt skridt på vejen for festivalen.

 

Til NNK ’21 var der i alt 97 grønlandske artister og 70 artister fra de øvrige nordiske lande.

 

Nuuk Nordisk Kulturfestival præsenterer i løbet af en uge et hav af forskellige kulturelle begivenheder inden for diverse forskellige kunstgenrer. Publikum kan blandt andet opleve musik, scenekunst, billedkunst, seminarer, udstilling, litteratur, workshops, talks og meget mere.

 

Grønland er Nordens vindue til Arktis. Den fysiske placering sætter verdens største ø i et spænd, hvor alt forunderligt og vidunderligt sker – og hvorfra fantastisk kunst rejser sig.

 

Festivalens kerneværdier er:
● Nordisk samarbejde
● Deltagerkultur
● Co-creation

 

Når Nuuk Nordisk Kulturfestival næste gang løber af stablen, bliver det som noget nyt til forsommeren i stedet for!

 

På det tidspunkt er sneen smeltet, og varmen er på vej. Lyset varer længe, og det mærkes på stemningen i byen; Nuuk summer af liv.
Vi ser frem til denne gang at bringe festivalen på et tidspunkt, hvor vi ikke udfordres af snestorme, der forsinker flytrafikken og truer med spontane strømafbrydelser.

 

Det mere stabile og rolige sommervejr kan tilmed give lejlighed til flere oplevelser for de mange gæster, der kommer udefra, når kunstnere og aktører fra hele Norden og resten af verden kommer til Nuuk for at dele viden og erfaring med de lokale aktører.

 

Næste festival finder sted den 25. – 28. maj 2023.

 

NAPA er hovedansvarlig for den næste festival i 2023

 

Festivalen er ejet af Kommuneqarfik Sermersooq og NAPA, og vi skiftes til at arrangere festivalen. Den har et tæt samarbejde med mange af Nuuks kulturinstitutioner, heriblandt: Kulturhuset KatuaqGrønlands NationalteaterNuuk KunstmuseumGrønlands NationalbibliotekNuuk LokalmuseumGrønlands Nationalmuseum og mange flere.

 

Læs mere om Nuuk Nordisk Kulturfestival på www.nnk.gl.

kort over Grønland med kontaktpersoner i de enkelte byer
NAPAs inforejser

NAPAs inforejser Vi har i mange år tænkt, at kunstnere og kulturaktører kendte NAPA rundt omkring i landet, og de, der havde brug for hjælpen, søgte den. I sommeren 2020 fik vi dog muligheden for at komme med på en oplysningsrejse arrangeret af Center for

Læs mere »
(N)ORD podcast
(N)ORD podcast

(N)ORD er vores egen podcast om ord og sprog i Norden. Vi ønsker at bidrage til kendskabet til de nordiske sprog, så vi alle bliver bedre til at tale sammen på tværs af nordiske grænser og kulturer.

Læs mere »
Vi er Vestnorden
Vi er Vestnorden

I samarbejde med Norden i Skolen, Nordens Hus i Reykjavik samt Nordens Hus på Færøerne står vi bag projektet “Vi er Vestnorden“. Det er et undervisningsforløb for 7.-10. klasse, som fokuserer på hvad sproget betyder for vores identitetsfølelse.

Læs mere »