NAPA i Østgrønland

NAPAs medarbejdere og billedkunstneren Gudrun Hasle rejste til Tasiilaq i Østgrønland i november 2020. Vi havde et ønske om at hjælpe og vejlede de unge i Tasiilaq i at søge penge til egne kulturprojekter og få dem til tegne deres drømme. Vi mødtes med unge, der bruger ungdomskulturhuset IGDLO. De fleste var færdige med folkeskolen og var ikke kommet videre i et uddannelsesforløb.

 

I løbet af et par dage var vi sammen med de unge, hvor vi holdt et oplæg om deres nordiske muligheder for uddannelse og job (fx som nordjobber) og deres muligheder for at lave projekter og søge NAPAs kulturstøtteprogram.

Den unge fyrs drøm var at blive terminalarbejder

Den anden aften afholdt Gudrun Hasle en workshop om drømme i ungdomskulturhuset IGDLO. Gudrun bruger sin kunst til at ”både i enkelt billedsprog og i sætninger og ord udtrykke små og store hverdagsfølelser.” (Nuuk Kunstmusem)

 

Efter Gudruns oplæg malede de unge deres drømme, stort som småt. Det var alt fra drømmebåden til fiskeri, at få sit navn til at stå på en Hollywoodstjerne og en ung mand malede et fly og skrev TERMINALARBEJDER.

At gøre drømme til virkelighed

En medarbejder på ungdomskulturhuset så drengens maleri og startede en snak om hans drøm og tilbød at hjælpe ham, så den kunne blive til virkelighed.

De tog efterfølgende til Majoriaq og talte med en uddannelsesvejleder for at høre om, hvilke muligheder, han havde, og hvad der ville være smart for ham at gøre for at opnå drømmen om at blive terminalmedarbejder. De fik at vide, at han kunne starte i Majoriaq for at forbedre hans skolekarakterer.


IGDLO-medarbejderen tilbød at hjælpe den unge mand med at genopfriske matematik og dansk før forløbet i Majoriaq. De aftalte derfor med uddannelsesvejlederen, at han de næste ca. 14 dage skulle møde kl. 8.00 og lave kaffe i IGDLO og hjælpe med dagens opgaver, og medarbejderen ville derefter undervise ham i bl.a. matematik og dansk. 

Styrke den enkeltes kompetencer

Medarbejderen i IGDLO har en baggrund som uddannet lærer og har arbejdet 2 år på Tasiilami Alivarpi. 

 

Hans mål som pædagogisk profil i ungdomskulturhuset IGDLO, er “at se den enkelte elevs/brugers behov og styrke deres kompetencer, så de kan få det bedste mulige liv. Og for mig at se var brugeren i dette tilfælde modnet og klar til at tage en uddannelse og forhåbentlig gennemføre den, derfor var det det, jeg skulle hjælpe ham med,” siger medarbejdere, Magnus Kristiansen, IGDLO Ungdomskulturhuset i Tasiilaq.

 

NAPA var glad for via drømmeworkshoppen til at være med til at sætte gang i den unge fyrs fremtidsdrømme.

Hvem har vi nået:

Skoler: 17

Elever: 346

Lærere: 118

Kulturaktører: 17

Tamassa: 39

Byer og bygder*: 36 af 71

*Antal byer og bygder er fundet på Grønlands Statistik.