NAPA – Nordens Institut i Grønland søger en kommunikationsansvarlig

Er du en god formidler og har du lyst til at fremme arktiske perspektiver i hele Norden? 
Vi er en lille, nordisk institution under Nordisk Ministerråd med entusiastiske medarbejdere, som gerne vil have en ny kollega!

Din hovedopgave bliver at være i dialog med vores interessenter både face-to-face og digitalt. Du får ansvar for vores hjemmeside napa.gl, vores sociale medier og kontakt med pressen i Grønland og resten af Norden. Du skal kunne formidle sådan, at arktiske perspektiver og kunst, kultur og sprog bliver set og udbredt i hele Norden.
Hertil kommer nogle mindre opgaver bl.a. at være kontaktperson for Nordplus – et samarbejde i uddannelsessektoren.

 

Vi søger dig, som er/har:

  • Erfaring med kommunikation, kulturformidling og/eller journalistik arbejde
  • Erfaring med CMS-systemer, gerne WordPress
  • Erfaring med pressearbejde
  • God til at kommunikere med mennesker
  • Et bredt menneskesyn og kan lide at fortælle de gode historier
  • Flerkulturel forståelse og gode sproglige kompetencer på grønlandsk, engelsk og mindst ét skandinavisk sprog

Kendskab til det kulturelle liv i Grønland er en klar fordel, men ikke et krav.

 

Vi tilbyder:

  • Løn efter kvalifikationer
  • Generelt gode og fleksible arbejdsvilkår, herunder:
    • Mulighed for at kunne arbejde hjemme to dage om ugen
    • Betalt telefon og internet hjemme
    • Betalt træningsabonnement

 

Stillingen er fuld tid 40 t/u.

Stillingen er ledig til besættelse den 1. juli 2026 eller snarest muligt derefter.

 

Ansøgning, CV og samt andre relevante dokumenter skal være os i hænde senest 15. juni 2026 og sendes samlet til susanne@napa.gl  
Vi afholder løbende samtaler.

Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til Susanne Andreasen susanne@napa.gl  eller ringe på +299 588849.

Du kan læse mere om os på napa.gl

 

Gik du glip af disse nyheder?
ALLATTARL!

Allattarl! er et som projekt som giver ordet og scenen til unge mennesker gennem rap og lyrik. I et tæt samarbejde mellem Det Starter Med Musikken fra Danmark (DSMM) og Nordens Institut i Grønland (NAPA) skabes rap-camps for unge i Nuuk, Paamiut og Nanortalik. Allattarl!

Læs mere »
Grønlandske samtaler i Norden: Film

Filmproducer Pipaluk K. Jørgensen og filmskaber Marc Fussing Rosbach debatterer forholdene om filmfolk i Grønland. Lyt eller se samtalen.   NAPA vil i de kommende uger udgive Grønlandske Samtaler i Norden. I dette afsnit taler vi med filmproducer Pipaluk K. Jørgensen og filmskaber Marc Fussing Rosbach.  

Læs mere »