NAPA søger unge performere til Arctic Winter Games 2026
Unge fra hele Grønland inviteres til audition til Arctic Winter Games 2026 kulturprogrammet i Whitehorse, Canada.
Er du mellem 14 og 20 år, og brænder du for kultur, performance og det at repræsentere Grønland internationalt? Nu har du chancen for at blive en del af den grønlandske kulturdelegation til Arctic Winter Games 2026 i Whitehorse, Canada.
NAPA – Nordens Institut i Grønland søger seks unge talenter til at skabe og optræde med det grønlandske kulturindslag ved Arctic Winter Games i marts 2026. Audition er åben for unge født mellem 1. januar 2005 og 31. december 2011, og unge fra hele landet opfordres til at sende en audition-video.
Vis hvem du er og hvad du kan
De unge skal indsende en video på 2–5 minutter, hvor de præsenterer sig selv og deres talent. Det kan være alt fra sang, dans, trommespil, maskedans, historiefortælling eller anden form for performance. Videoen skal vise personlighed, kreativitet og passion, det kan være på grønlandsk, dansk eller engelsk.
Deadline for indsendelse er torsdag den 4. september 2025 kl. 12.00.
Videoer sendes til: napa@napa.gl
Alle indsendte videoer bliver vurderet af holdet bag kulturprogrammet. Alle, der har indsendt en video, vil få svar senest den 10. september.
En unik mulighed for unge
Arctic Winter Games er mere end sport, det er et møde mellem arktiske kulturer, hvor unge får mulighed for at skabe forbindelser, opleve nye perspektiver og præsentere deres kultur for et internationalt publikum. De unge skal i samarbejde med instruktør, Varna Marianne Nielsen, skabe det kulturelle indslag.
Ved Arctic Winter Games 2024 deltog seks grønlandske unge performere og repræsenterede Grønland i Mat-Su, Alaska.
Kulturprogrammet til Arctic Winter Games 2026 gennemføres i samarbejde med Grønlands Idrætsforbund (GIF).
For yderligere information, kontakt: NAPA – Nordens Institut i Grønland napa@napa.gl www.napa.gl
Læs mere

Storytelling-projekt forankrer FNs Verdensmål hos mennesker i Norden – og du kan deltage
Nordiske Naturfortællinger (Nordic Nature Narratives) fokuserer på menneskenes fortællinger og undersøger natursyn på tværs af generationer og kulturer i Norden. Projektet gennemføres i Grønland, Nordnorge og Danmark i perioden 2021-2022. Ved at lære om naturens indvirkning på vores liv og bæredygtig udvikling bidrager projektet til

Vi markerer 40-året for aftalen om et grønlandsk-nordisk institut
I dag er det 40 år siden, at Grønlands Hjemmestyre og Nordisk Ministerråd blev enige om, at der skulle oprettes et Grønlandsk-Nordisk Institut. Den 11.december 1985 underskrev nemlig daværende formand for Nordisk Ministerråd, Bertel Haarder og daværende Landsstyremedlem for Kultur, Kirke og Undervisning, Stephen Heilmann

Stigende antal ansøgere fra Grønland til NAPA’s Kulturstøtteprogram
For første gang siden 2018 oplever NAPA en stigning i antallet af ansøgere til Kulturstøtteprogrammet fra Grønland sammenlignet med ansøgere fra det øvrige Norden. Denne udvikling signalerer en positiv udvikling inden for det grønlandske kunst- og kulturliv og understreger NAPAs voksende rolle som del af

Nordisk Råd hylder kunst og kultur: Nomineringer fra Grønland er af høj kvalitet
Den 31. oktober vil Operaen i Olso være centrum for fejring af nordisk kunst- og kultur, når Nordisk Råd uddeler deres prestigefyldte priser. Årets begivenhed samler en imponerende samling af kunstnere, forfattere, musikere og filmskabere fra hele Norden for at anerkende deres bemærkelsesværdige bidrag til