NAPA, Nordens Institut i Grønland søger rådgiver

Har du lyst til at arbejde med et flerkulturelt nordisk og arktisk fællesskab?

Vi er en lille, nordisk institution under Nordisk Ministerråd med entusiastiske medarbejdere, som gerne vil have en kollega! Vores vigtigste opgave er at sørge for, at arktiske perspektiver bliver set og anerkendt i hele Norden – og det gør vi på mange måder.

Din hovedopgave bliver at rådgive ansøgere og administrere vores Kulturstøtteprogram, samt andre nordiske støtteprogrammer, sådan at kunst og kulturprojekter bliver realiserede. Hertil kommer diverse opgaver med.

Vi søger dig, som:

· Er stærk i struktur og systemer

· Har erfaring med og trives med administrationsopgaver

· Har erfaring med forskellige IT-systemer og gerne CMS-systemer

· Har erfaring med fondsansøgninger – enten som ansøger eller sagsbehandling

· Har god erfaring med brug af Excel o. lign.

· Er god til at kommunikere med mennesker, har et bredt menneskesyn og kan lide at rådgive og hjælpe andre.

· Har en flerkulturel forståelse og gode sproglige kompetencer på grønlandsk, engelsk og mindst ét skandinavisk sprog

Kendskab til uddannelsessektoren og det kulturelle liv i Grønland er en klar fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder:

· Løn efter kvalifikationer

· Generelt gode og fleksible arbejdsvilkår, herunder:

  • Fleksibel arbejdstid
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Betalt telefon og internet hjemme
  • Betalt træningsabonnement

Stillingen er fuld tid 40 t/u.

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt og helst senest den 1. december 2024.

Ansøgning, CV og samt andre relevante dokumenter skal være os i hænde senest 27. oktober og sendes samlet til www.norden.org/da/karriere.

Samtaler gennemføres i uge 44 og evt. 45 både fysisk og online.

Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til Susanne Andreasen på susanne@napa.gl eller ringe på +299 588849. Du kan læse mere om os på napa.gl.

Del

Gik du glip af disse nyheder?
Allatta!-vinder får Nordisk Råds Litteraturpris 2021

Nordisk Råds Litteraturpris er for første gang blevet tildelt en grønlandsk forfatter, da Niviaq Korneliussen den 2. november vandt prisen. Skuespilhuset i København er ved at falde til ro igen. Tina Dickow er netop gået af scenen efter at have leveret sangen ”Hjertestorm” sammen med

Læs mere »
Mere samarbejde mellem unge Inuit og Sámi i fremtiden

Unge på tværs af Arktis deler erfaringer og skaber samarbejder, der giver dem både fællesskab og kontrol over egen fremtid Projektet, Naapitta – Let´s meet! løb af stablen den første weekend af september, hvor grønlandske og samiske unge mødtes i Nuuk og udforskede forskelle og

Læs mere »
borgere i nuuk center til åbningen af nuuk nordisk kulturfestival 2021
NNK 25.-28. maj 2023
i støbeskeen

Nuuk Nordisk Kulturfestival 2021 blev et åndehul og en pejling mod lysere tider. Kunstnere og aktører i alle former og farver gæstede Nuuk ved udgangen af oktober. Ca. 2500 gæster over 4 dage. 200 kunstnere og aktører fra hele verden, der skulle udstille og underholde

Læs mere »