Viktoria Joelsen vinder voksenudgaven af Allatta!: Jeg træder ind i en ny verden
Romanen ”Qilaappali” er en fortælling om en drengs opvækst i Østgrønland fra 1930’erne.
For to år siden genstartede NAPA skrivekonkurrencen, Allatta!, for fjerde gang, og for første gang en skrivekonkurrence for voksne. Op til deadline i december 2023 modtog vi 4 romaner. Blandt de fire romaner har Viktoria Joelsen fanget juryens hjerte med sin autentiske fortælling om sin fars opvækst som barn og ung midt i 1930’erne.
Viktoria Joelsens roman, Qilaappali, er en skønlitterær fortælling om hendes fars udvikling i en tid med ekstreme forandringer i Grønland. Fortællingen er en hyldest til Viktorias far, som var en fremragende fortæller og blev kaldt Qilaappali, lyden af trommedans, opkaldt efter et afdødt familiemedlem før kristendommen blev introduceret i deres liv.
Viktoria har altid haft lyst til at skrive en bog om sin fars liv og historier, og da det blev muligt gennem Allatta! slog hun til. ”Jeg begyndte at indspille mine samtaler med min far, da han blev diagnoseret med demens, og kunne derfor skrive hans historier i detalje,” fortæller Viktoria Joelsen.
”Da jeg var ung, drømte jeg om en dag at skrive en bog. Dette var noget, jeg til tider huskede på, men jeg havde ikke tid, derfor begyndte jeg ikke rigtigt på det. Så hørte jeg om denne skrivekonkurrence i radioen i sommer og blev inspireret.”
“Da det blev åbnet for personer uden aldersbegrænsning, sagde jeg til mig selv, at nu var tiden inde,” forklarer Joelsen. Hun så dette som en mulighed for at udvikle sine skrivefærdigheder og endelig realisere sin drøm om at blive forfatter.
Fortællingen handler om en dreng fra 1930’erne, der vokser op i et lille bosted i Østgrønland. Denne dreng voksede op uden sin far, da faderen en dag kom aldrig hjem fra fangsten. Drengen ville gerne være en god mand og en dygtig fanger når han bliver stor, men han kæmpede med sin skrøbelige maskulinitet igennem hele sit liv.
”Jeg vil ikke fortælle mere, da læseren selv skal danne sin mening,” siger Viktoria Joelsen.
Da Viktoria fandt ud af, at hun var nomineret som vinder, blev hun overrasket. ”Følelserne var blandet, men overvejende var jeg meget glad. Og så kom tanken: Jeg træder ind i en ny verden. Som ung havde jeg drømt om at skrive en bog, og nu havde jeg realiseret den drøm. Jeg blev også rørt, da jeg fandt ud af at jeg havde vundet på næsten samme dag hvor min far gik borte.”
Viktoria Joelsen er uddannet som lærer og i flere pædagogiske linjer, og har arbejdet med børn og unge i flere uddannelsessteder i kysten. Til daglig er hun lærer og leder af skolen i Kapisillit og bor der med sin mand.
Det næste skridt er nu at finpudse historien i samarbejde med Sørine Steenholdt, som ejer forlaget Arctic Media. Derefter skal romanen ”Qilaappali” udgives i slutningen af 2024.
Juryen for Allatta! Voksen består af: Sørine Steenholdt, Aviaq Fleischer og Minik Jerimiassen
Projektet styres af NAPA og Kalaallit Atuakkiortut (Grønlands Forfatterforening).
Allatta! Skrivekonkurrencen for voksne er støttet af Sermeq Puljen, Grønlands Selvstyres Tips- og Lottomidler samt Grønlands Kunstfond. Herudover bidrager NAPA selv med finansiering.
Gik du glip af disse nyheder?
Allatta! Voksen: Ny deadline 30. november
Skrivekonkurrencen for voksne, Allatta!, som afholdes for første gang, har deadline for indlevering af historier den 30. november. Vinderens præmie: 59.000 kr. Vil du blive klar til det, så kan du deltage når Sørine Steenholdt, afholder workshoppen 28. september kl. 19.30. Du kan se workshoppen
Nunatta Atuagaateqarfia og NAPA inviterer til litteraturarrangement
Nunatta Atuagaateqarfia og NAPA sætter Niviaq Korneliussen og den islandske forfatter Auður Ava Ólafsdóttir i stævne til en snak om temaet selvmord, som de har til fælles i deres romaner Blomsterdalen og Ar. Tirsdag den 27. oktober kl. 19.00 på Nunatta Atuagaateqarfia (Landsbiblioteket) Aftenen vil
Allatta!-vinder får Nordisk Råds Litteraturpris 2021
Nordisk Råds Litteraturpris er for første gang blevet tildelt en grønlandsk forfatter, da Niviaq Korneliussen den 2. november vandt prisen. Skuespilhuset i København er ved at falde til ro igen. Tina Dickow er netop gået af scenen efter at have leveret sangen ”Hjertestorm” sammen med
Klar og parat til at rådgive
NAPAs rådgiver er på plads. Tjansen blev taget af Pauliina Oinonen, og hun er klar til at vise, hvad hun kan! Trods vinterstormene i januar 2022 ankom vores rådgiver – dog en hel uge forsinket. Pauliina kommer oprindeligt fra Finland, men hun har boet i