
En god omgang farvel og tak!
Malin Corlin, som har arbejdet på NAPA i omkring 2,5 år nu, tager et skridt væk og starter et nyt liv. Hun skal nemlig flytte til Bornholm sammen med familien, og forlader derfor NAPA i slutningen af maj. Så vi siger farvel og tak, for alt det hun har gjort for NAPA gennem årene!
Malin har boet i Nuuk i næsten fire år sammen med sin familie. Nu skal de flytte til Bornholm og starte et nyt kapitel i deres liv. Hun har arbejdet som projektleder, og har stået for Info Norden Grønland. Herunder er besvarelser af henvendelser en ud af tre af Info Nordens kerneopgaver.
– Info Norden Grønland er en informationstjeneste for nordiske borgere, som gerne vil vide mere om Grønland. Her svarer vi på spørgsmål fra andre nordboere om Grønland. Spørgsmål fra grønlandske borgere om resten af Norden bliver sendt ud til det relevante Info Norden kontor i enten Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland, Færøerne eller Åland. Sammen har vi svaret på 4232 henvendelser fra Norden i 2021! Siger Malin.
Info Nordens anden kerneopgave er også en aktiv og fortløbende proces. Informationstjenesten vedligeholder nemlig også 41 websider med artikler om alt fra skat og arbejdstilladelse til børnepasning og sundhedsydelser. Den mest populære artikel om Grønland er ”Jobsøgning i Grønland” og dernæst ”Bolig i Grønland. Job i Grønland er også det emne folk henvender sig mest til.
Den tredje kerneopgave har med nordiske grænsehindringer at gøre. For hvad hvis man oplever et problem i forhold til at flytte til et andet land i Norden?
– Fordi Info Norden er i tæt kontakt med nordiske borgere, kan vi identificere grænsehindringer mellem nordiske grænser. Dem indberetter vi så til Nordisk Ministerråds grænsehindringssekretariat, som kan tage det videre politisk. Info Norden er altså en af de første ”opsnappere” af nordiske grænsehindringer. Det er ret cool, siger Malin.
Det er så NAPAs rådgiver Pauliina Oinonen, som fremadrettet skal tage sig af Info Norden, når Malin stopper. Udover at håndtere og vedligeholde Info Norden, er Malin også projektleder. Her laver hun projekter og arrangementer for NAPA, hvad end de er store eller små.
– Lige nu arbejder jeg på at få realiseret en fjerde omgang af skrivekonkurrencen Allatta! Det er sindssygt spændende at arbejde med! For en projektleder skal kunne holde overblik over processer, aktører, fonde, deltagere og frivillige. Der hjælper det også at være struktureret og at være god til at skabe netværk med folk. For hvem ved. Ham som du stod på ski med den der gang kunne ende op med at hjælpe dig med at realisere et projekt om børnelitteratur. Hvem ved?
Malin har altid arbejdet projektorienteret. Hun har en lang ”karriere” inden for spejderbevægelsen med projekter i Danmark og udlandet, som hun siger har været med til at forme hende som projektleder. Så elsker hun også det nordiske.
– Jeg er selv dansk-svensk-norsk, så jeg er vel så skandinavisk, som man kan være. Så NAPA lå lige til højrebenet. Tiden i Grønland har også virkelig lært mig meget om Norden uden for Skandinavien. Det har åbnet mine øjne for forskelligheder og uligheder – og det er fedt at have fået lov til at arbejde for et mere inkluderende nordisk fællesskab, slutter Malin af med at sige.
Gik du glip af disse nyheder?

Nåede du ikke at aflevere din historie til Allatta Ung? Så kan du stadig nå det!
Skrivekonkurrencen for unge, Allatta! vil engagere flere unge til at sende deres uhyggelige historier, derfor er fristen for at indsende historier rykket til 7. marts. Vi har fået rigtig gode og uhyggelige bidrag op til deadline, og det er vi virkelig glade for. Men vi

Et resilient Arktis starter med en resilient digital infrastruktur
Digital Arctic Futures-konferencen satte fokus på fremtidens internet i Grønland og Arktis. Internettet er blevet en uundværlig del af hverdagen i Arktis. Det bruges til alt fra kortbetaling og e-boks, til Netflix, jagtbeviser og debat på Facebook. Men i takt med at afhængigheden stiger, vokser

Team Kalaallit Nunaat Kultur finder unge perfomere til Arctic Winter Games
NAPA har nu fundet seks unge talenter, som skal vise Grønlands kulturelle bidrag til Arctic Winter Games 2024 i Alaska. I september begav NAPA sig til Tasiilaq for at opspore lovende unge talenter til Arctic Winter Games’ kulturprogram. Her deltog 21 unge i audutions. Herefter

Karen Ellemann besøger NAPA
Generalsekretæren for Nordisk Ministerråd, Karen Ellemann, fik en oplevelse af grønlandsk kultur under sit besøg hos NAPA. Besøget fandt sted i forbindelse med Karens deltagelse i Future Greenland-konferencen i Nuuk. NAPA er en kulturinstitution under Nordisk Ministerråd, der støtter og udvikler kunst- og kulturprojekter i