"Vi er Vestnorden" i Nuuk

Når vi på vores rejser rundt i Grønland har besøgt skoler og talt med elever og lærere, har det været en del af mødet at fremlægge om ”Vi er Vestnorden”, et digitalt undervisningsforløb for 7.-10. klasse under Norden i Skolen.

 

Materialet har til formål at få eleverne i Grønland, Island og Færøerne til at tænke over, hvad sproget betyder for vores identitet.

Vestnordisk Dag 2021

Da vi nærmede os Vestnordisk Dag 2021, besluttede vi derfor, at det var på sin plads også at afholde en lærerkonference om ”Vi er Vestnorden” for lærerne i Nuuk.

 

Til lærerkonferencen havde vi  besøg af en rådgiver fra Norden i Skolen, som fortalte nærmere om de muligheder, der er igennem platformen.

 

Der kom ca. 30 lærere til konferencen, som i løbet af to timer blev oplyst, fik mulighed for at stille spørgsmål, og tilmed besvarede en opgave fra undervisningsforløbet ”Vi er Vestnorden”, hvor lærerne skulle lave en kort video om dem selv, afsluttet med deres navn og ordene ”dette er mit Norden!”

 
Norden i Skolen

Norden i Skolen er en online platform med undervisningsmateriale i syv forskellige fag, oversat til samtlige nordiske sprog, inklusive grønlandsk.

 

Dermed er det en enestående mulighed for skoler i hele Norden, med adgang til næsten 400 siders forskelligt undervisningsmateriale.

Vestnordisk dag 2021

Vestnordisk dag 2021 bliver afholdt torsdag den 23. september i Grønland, Færøerne og Island for at styrke og synliggøre det kulturelle samarbejde mellem disse 3 verstnordiske lande. I Nuuk arrangerer NAPA to forskellige og spændende arrangementer i Katuaq. Det første er en lærerkonference om det

Read More »

Hvem har vi nået:

Skoler: 17

Elever: 346

Lærere: 118

Kulturaktører: 17

Tamassa: 39

Byer og bygder: 21/71

Antal byer og bygder er fundet på Grønlands Statistik.