Mulighederne for at få støtte til kulturprojekter i Norden er mange. NAPA’s Kulturstøtteprogram er én af dem, men der er mange andre. Flere puljer kan søges via Nordisk Kulturkontakt, som er en nordisk kulturinstitution i Helsingfors i Finland
Nordisk Kulturkontakt administrerer Nordisk Ministerråds støtteprogram for kultursamarbejde og det nordisk-baltiske mobilitetsprogram for kultur. De forskellige programmer, med totalt seks forskellige støtteformer, uddeler cirka fem millioner euro om året og du har mulighed for at ansøge om støtte til dit eller jeres kulturprojekt.
Nordisk Kulturkontakt har hovedkontor på øen Suomenlina ud for Helsinki i Finland, men har også et kontor i centrum af Helsinki i bydelen Kajsaniemi. Her finder man også Nordisk Bibliotek, som har en stor samling af nordisk skøn- og faglitteratur, børne- og ungdomslitteratur, samt aviser på alle nordiske sprog.
Nordisk Kulturkontakts støtte er opdelt i forskellige målgrupper (programmer), der retter sig imod professionelle aktører i kulturbranchen, men også til private og bredere grupper, som bidrager til at styrke den nordiske dimension på kulturfeltet.
Netværksstøtte muliggør perioder med samarbejde, udveksling af idéer og kundskab mellem professionelle kunstnere samt kulturarbejdere i Norden og/eller Baltikum.
Mobilitetsstøtte er til professionelle kunstnere eller kulturarbejderes rejser og ophold i de nordiske og/eller baltiske lande.
Kultur- og kunstprogrammet støtter projekter med kunstnerisk og/eller kulturel kvalitet, som fremmer et alsidigt og bæredygtigt Norden.
Residensstøtte muliggør kunstnerresidenser i det nordisk-baltiske område. Disse residenser er pladser som tager imod professionelle kunstnere og kulturarbejdere fra andre nordiske eller baltiske lande.
Norden 0-30 støtter børn og unges egne projekter og vil styrke deres organisering, indflydelse og deltagelse i politiske, kulturelle og sociale aktiviteter.
VOLT er et kultur- og sprogprogram for børn og unge, som vil få flere unge til at blive nysgerrige på hinandens kunst, kultur og sprog.
Puljerne har forskellige årlige frister, som du kan læse om på Nordisk Kulturkontakts hjemmeside
Personlig rådgivning
Man er velkommen til at kontakte Nordisk Kulturkontakt og få en snak med en rådgiver om sit projekt og ansøgning. Spørgsmålene kan være til både støtteprogrammet generelt eller til de særskilte støtteordninger. På den måde kan du få fleksibel og skræddersyet hjælp til din ansøgningsproces. Man kan henvende sig på skandinavisk eller engelsk.
Mange muligheder
De mange andre nordiske kulturmidler kan du læse om her på hjemmesiden i denne artikel og oversigt
Hos NAPA kan du også få rådgivning og inspiration til din ansøgning. Vi hjælper dig via telefon, mail, videosamtaler eller personligt, hvis du bor i Nuuk. Det kan være alle slags spørgsmål, der handler om dit projekt eller din ansøgning.
Hvordan laver man et budget?
Hvordan får man kontakt til samarbejdspartnere i Norden?
Kan man søge nordiske midler til sit projekt?
Hvordan kan man få sit projekt til at blive til virkelighed?
Alle spørgsmål er velkomne – vi glæder os til at høre fra dig og det gør Nordisk Kulturkontakt også.
Andet aktuelt

Mød folkene bag NAPA: Susanne Andreasen
Mange af jer ved sikkert, hvad NAPA laver, men hvem er vi? I øjeblikket repræsenterer NAPA, Nordens Institut i Grønland, fire nordiske lande: Grønland, Danmark, Norge og Finland. I dag præsenterer vi vores direktør, Susanne Andreasen. Susanne Andreasen er fra Århus/Randers, Danmark og flyttede til

Nordens Arktis program 2026 nyheder
Vi takker for ansøgninger til Nordens Arktis program 2026. Ansøgere kan forvente svar senest primo juli. Næste ansøgningsfrist til Nordens Arktis Program er den 15. februar 2027. Ansøgningsportalen åbner den 15. oktober 2026. Ingerlateqqiguk Nutaarsiassat takunngitsoorpigit?

Teaterforestillingen Tarnima Nammatai er på turne
På billedet ses Naleraq Eugenius, Nukakkuluk Kreutzmann, Rasmus Lyberth, Hans Ole Amossen, Karina Møller og Klaus Geisler. I foråret 2021 producerede Teater freezeProductions teaterforestillingen Tarnima Nammatai med støtte fra Socialstyrelsen, Statens Kunstfond, NAPAs kulturstøtteprogram, Katuaq, Århus Kommune, Nunafonden og Nuuk Lokaludvalg. Forestillingen turnerede med stor

NAPA – Nordens Institut i Grønland søger en projektansvarlig til Info Norden
Brænder du for at arbejde i et internationalt og dynamisk miljø, og har du stærke kompetencer inden for informationsarbejde over landegrænser og projektledelse? Så skal du søge stillingen som projektansvarlig for Info Norden Kalaallit Nunaat (Grønland) ved NAPA’s sekretariat i Nuuk med start i august