På vores rejse til Nordgrønland fik vi ikke blot besøgt 13 beboede steder, og fortalt de lokale om de mange muligheder de har for kulturstøtte hos NAPA, vi fik også muligheden for at besøge minebyen Qullissat, som blev lukket ned i 1972, da den tilhørende mine blev nedlagt.
Det var et enestående besøg, og et oplagt sted at få Michael Krogsgaards drone i luften.
Allerede fra dækket af det gode skib ’TULU’ kan man fornemme hvilket liv, der har måtte have eksisteret i byen den gang, for 50 år siden.
Da vi bliver sat af på stranden, finder ”skibslægen” Michael Krogsgaard (i virkeligheden ikke skibslæge, men læge og medpassager) og vores praktikant, Maasi, et fundament lige over strandlinjen. Huset, der har stået her, er for længst faldet sammen og resterne af ruinen sandsynligvis blæst med vinden ned til vandkanten, hvorfra bølgerne har trukket det ud i havet, for evigt gemt og glemt.
Det er her, vi sætter dronen op til flyvning.
Mens resten af vores rejsefæller spreder sig i alle retninger, følger Michael og Maasi den nærmeste vej, som leder op igennem den nederste del af byen. Blandt huse i mange farver og former, tager de en masse billeder og video, og Maasi får øvet sig yderligere med at flyve med den lille, bevingede maskine. Som Michael har pointeret flere gange, siden dronen gik i luften første gang i Sornoro, holder den sig utroligt godt og stabilt i vinden.
Dronen løber hurtigt tør for batteri, til dels fordi de filmer så meget, og ved det gamle sygehus må Michael sætte et nyt i. Dronen kommer i luften igen, men vi holder tilbage med at filme for meget herfra.
Længere oppe kommer der et skift i bybilledet, da husene skifter fra farverige og uens i form, til at blive ens typehuse med meget lille variation, og alle i samme naturfarve.
Slottet
Vi begiver os mod elven, for over på den anden side kan man se Slottet, et massivt hus på tre etager, som trods vind og vejr stadig står og skuer over havet.
Dronen kommer desværre ikke i luften ved Slottet, da vi ikke får Michael (som undervejs har pakket dronen sammen i tasken) med over elven. Skønt der ikke løber meget vand, er stenene glatte af ler, og Michael, der efterhånden har nået en høj alder, føler sig ikke sikker på at krydse.
Slottet er et syn for sig selv, og skulle du nå til Qullissat, må og skal du besøge huset med de mange, store rum.
Fra slottet bevæger vi os over til kirkegården, hvor vi støder på flere rejsefæller, og sammen bevæger vi os tilbage mod stranden for at blive hentet.
Vi har tilbragt tre timer i ”Byen der ikke vil dø”, en evig påmindelse om en grønlandspolitik, der endnu i dag, fem årtier senere, debatteres blandt folk og fæ.
Gik du glip af disse nyheder?
Mød folkene bag NAPA: Susanne Andreasen
Mange af jer ved sikkert, hvad NAPA laver, men hvem er vi? I øjeblikket repræsenterer NAPA, Nordens Institut i Grønland, fire nordiske lande: Grønland, Danmark, Norge og Finland. I dag præsenterer vi vores direktør, Susanne Andreasen. Susanne Andreasen er fra Århus/Randers, Danmark og flyttede til
Kulturen er sprællevende
Danser Maliina Jensen har med støtte fra blandt andre NAPA taget dansen ud af sine rammer, og vækket Nuukborgernes nysgerrighed sammen med danseren Kate Lawrence. Slutningen af juli måned bød ikke blot på solskin og varme, men også på en oplevelse uden lige, da danser
Storytelling-projekt forankrer FNs Verdensmål hos mennesker i Norden – og du kan deltage
Nordiske Naturfortællinger (Nordic Nature Narratives) fokuserer på menneskenes fortællinger og undersøger natursyn på tværs af generationer og kulturer i Norden. Projektet gennemføres i Grønland, Nordnorge og Danmark i perioden 2021-2022. Ved at lære om naturens indvirkning på vores liv og bæredygtig udvikling bidrager projektet til
Allatta!-vinder får Nordisk Råds Litteraturpris 2021
Nordisk Råds Litteraturpris er for første gang blevet tildelt en grønlandsk forfatter, da Niviaq Korneliussen den 2. november vandt prisen. Skuespilhuset i København er ved at falde til ro igen. Tina Dickow er netop gået af scenen efter at have leveret sangen ”Hjertestorm” sammen med