På vores rejse til Nordgrønland fik vi ikke blot besøgt 13 beboede steder, og fortalt de lokale om de mange muligheder de har for kulturstøtte hos NAPA, vi fik også muligheden for at besøge minebyen Qullissat, som blev lukket ned i 1972, da den tilhørende mine blev nedlagt.
Det var et enestående besøg, og et oplagt sted at få Michael Krogsgaards drone i luften.
Allerede fra dækket af det gode skib ’TULU’ kan man fornemme hvilket liv, der har måtte have eksisteret i byen den gang, for 50 år siden.
Da vi bliver sat af på stranden, finder ”skibslægen” Michael Krogsgaard (i virkeligheden ikke skibslæge, men læge og medpassager) og vores praktikant, Maasi, et fundament lige over strandlinjen. Huset, der har stået her, er for længst faldet sammen og resterne af ruinen sandsynligvis blæst med vinden ned til vandkanten, hvorfra bølgerne har trukket det ud i havet, for evigt gemt og glemt.
Det er her, vi sætter dronen op til flyvning.
Mens resten af vores rejsefæller spreder sig i alle retninger, følger Michael og Maasi den nærmeste vej, som leder op igennem den nederste del af byen. Blandt huse i mange farver og former, tager de en masse billeder og video, og Maasi får øvet sig yderligere med at flyve med den lille, bevingede maskine. Som Michael har pointeret flere gange, siden dronen gik i luften første gang i Sornoro, holder den sig utroligt godt og stabilt i vinden.
Dronen løber hurtigt tør for batteri, til dels fordi de filmer så meget, og ved det gamle sygehus må Michael sætte et nyt i. Dronen kommer i luften igen, men vi holder tilbage med at filme for meget herfra.
Længere oppe kommer der et skift i bybilledet, da husene skifter fra farverige og uens i form, til at blive ens typehuse med meget lille variation, og alle i samme naturfarve.
Slottet
Vi begiver os mod elven, for over på den anden side kan man se Slottet, et massivt hus på tre etager, som trods vind og vejr stadig står og skuer over havet.
Dronen kommer desværre ikke i luften ved Slottet, da vi ikke får Michael (som undervejs har pakket dronen sammen i tasken) med over elven. Skønt der ikke løber meget vand, er stenene glatte af ler, og Michael, der efterhånden har nået en høj alder, føler sig ikke sikker på at krydse.
Slottet er et syn for sig selv, og skulle du nå til Qullissat, må og skal du besøge huset med de mange, store rum.
Fra slottet bevæger vi os over til kirkegården, hvor vi støder på flere rejsefæller, og sammen bevæger vi os tilbage mod stranden for at blive hentet.
Vi har tilbragt tre timer i ”Byen der ikke vil dø”, en evig påmindelse om en grønlandspolitik, der endnu i dag, fem årtier senere, debatteres blandt folk og fæ.
Gik du glip af disse nyheder?
LOGOKONKURRENCE
Logo til projektet: SULINIUT MII LOGOKONKURRENCE – vil du vinde 5.000 DKK? Så læs videre! I forbindelse med NAPA’ s projekt SULINIUT MII (på grønlandsk: børn og unge er med) har vi brug for et frisk og ungdommeligt logo. Lidt om projektet NAPA fortæller
Nordisk samarbejde i Sisimiut: NAPA støtter Arctic Sounds Festival!
Arctic Sounds er en årlig musikfestival i Sisimiut, der viser kunstnere fra Grønland, Norden, Arktis og andre dele af verden. Festivalugen er fyldt med musik, events, workshops og andre aktiviteter – herunder NAPAs eget arrangement – i Sisimiut og dets betagende landskaber. Festivalen bygger bro
Udgivelsesevent fra Qaanaaq til Qaqortoq: Ungdommens litterære stemmer udfolder sig i en ny novellesamling
Den kommende lørdag markerer et bemærkelsesværdigt øjeblik for litteraturen i Grønland, når NAPA, i samarbejde med flere partnere, offentliggør en unik novellesamling forfattet af seks lovende unge forfattere inden for talentprogrammet Allatta! Efter flere måneders dedikeret skrivearbejde er vi begejstrede for at præsentere disse exceptionelle
Journalist tager teten som NAPA’s formidler
Efter tre år i KNR’s nyhedsafdeling springer Malik Brøns ud som NAPA’s nye kommunikationsansvarlige. Han startede i begyndelsen af august, og glæder sig til at skrive spændende nyheder om den livlige kunst- og kultur verden i Grønland. Et kendt og vellidt ansigt i NAPA har