På vores rejse til Nordgrønland fik vi ikke blot besøgt 13 beboede steder, og fortalt de lokale om de mange muligheder de har for kulturstøtte hos NAPA, vi fik også muligheden for at besøge minebyen Qullissat, som blev lukket ned i 1972, da den tilhørende mine blev nedlagt.
Det var et enestående besøg, og et oplagt sted at få Michael Krogsgaards drone i luften.
Allerede fra dækket af det gode skib ’TULU’ kan man fornemme hvilket liv, der har måtte have eksisteret i byen den gang, for 50 år siden.
Da vi bliver sat af på stranden, finder ”skibslægen” Michael Krogsgaard (i virkeligheden ikke skibslæge, men læge og medpassager) og vores praktikant, Maasi, et fundament lige over strandlinjen. Huset, der har stået her, er for længst faldet sammen og resterne af ruinen sandsynligvis blæst med vinden ned til vandkanten, hvorfra bølgerne har trukket det ud i havet, for evigt gemt og glemt.
Det er her, vi sætter dronen op til flyvning.
Mens resten af vores rejsefæller spreder sig i alle retninger, følger Michael og Maasi den nærmeste vej, som leder op igennem den nederste del af byen. Blandt huse i mange farver og former, tager de en masse billeder og video, og Maasi får øvet sig yderligere med at flyve med den lille, bevingede maskine. Som Michael har pointeret flere gange, siden dronen gik i luften første gang i Sornoro, holder den sig utroligt godt og stabilt i vinden.
Dronen løber hurtigt tør for batteri, til dels fordi de filmer så meget, og ved det gamle sygehus må Michael sætte et nyt i. Dronen kommer i luften igen, men vi holder tilbage med at filme for meget herfra.
Længere oppe kommer der et skift i bybilledet, da husene skifter fra farverige og uens i form, til at blive ens typehuse med meget lille variation, og alle i samme naturfarve.
Slottet
Vi begiver os mod elven, for over på den anden side kan man se Slottet, et massivt hus på tre etager, som trods vind og vejr stadig står og skuer over havet.
Dronen kommer desværre ikke i luften ved Slottet, da vi ikke får Michael (som undervejs har pakket dronen sammen i tasken) med over elven. Skønt der ikke løber meget vand, er stenene glatte af ler, og Michael, der efterhånden har nået en høj alder, føler sig ikke sikker på at krydse.
Slottet er et syn for sig selv, og skulle du nå til Qullissat, må og skal du besøge huset med de mange, store rum.
Fra slottet bevæger vi os over til kirkegården, hvor vi støder på flere rejsefæller, og sammen bevæger vi os tilbage mod stranden for at blive hentet.
Vi har tilbragt tre timer i ”Byen der ikke vil dø”, en evig påmindelse om en grønlandspolitik, der endnu i dag, fem årtier senere, debatteres blandt folk og fæ.
Gik du glip af disse nyheder?
En Arktisk uge og en Nordisk dag
Den 21. til den 26. marts 2022 bød på en lang række aktiviteter og festligheder. Først og fremmest lavede Kulturhuset Katuaq et arrangement kaldet Katuarpalaaq, trommedans festival. For det andet var den 23. marts Nordens Dag + et års fødselsdag for Foreningen Norden! Det kan
En forfrisket tilbagevenden
Efter at have været på barsel er Nina Paninnguaq Skydsbjerg Kristiansen tilbage på kontoret hos NAPA. Nina startede på NAPA som rådgiver tilbage i August 2021. Nu da hun er tilbage, har tingene ændret sig. Nina er nu nemlig ansat som souschef – og bliver
Viktoria Joelsen vinder voksenudgaven af Allatta!: Jeg træder ind i en ny verden
Romanen ”Qilaappali” er en fortælling om en drengs opvækst i Østgrønland fra 1930’erne. For to år siden genstartede NAPA skrivekonkurrencen, Allatta!, for fjerde gang, og for første gang en skrivekonkurrence for voksne. Op til deadline i december 2023 modtog vi 4 romaner. Blandt de fire
NAPA søger praktikant til kommunikation i foråret 2022
Har du lyst til at fremme arktiske perspektiver i hele Norden? NAPA – Nordens Institut i Grønland søger en praktikant til kommunikation til på vores kontor i Katuaq. Du kommer til at arbejde i et dynamisk team, der arbejder med kulturudveksling i Grønland, Norden, Arktis