
Arctic Winter Games 2026: Audition til kulturprogram
Er du født mellem 1/1-2005 og den 31/12-2011? Altså mellem 14 og 20 år? Er du passioneret omkring kultur og performance? Drømmer du om at rejse til Whitehorse, Canada i marts 2026? Så har du nu mulighed for at være med til at skabe og præsentere det grønlandske kulturindslag ved næste års Arctic Winter Games. Vi ser frem til at modtage din audition-video!
HVEM KAN DELTAGE I AUDITION?
Vi leder efter seks unge deltagere mellem 14 og 20 år fra hele Grønland, til den kulturelle delegation.
HVORDAN DELTAGER JEG I AUDITION?
Lav en kort video på din mobil telefon. Den skal være mellem 2-5 minutter lang. Du kan vælge at tale på grønlandsk, engelsk eller dansk.
Send den via: napa@napa.gl
HVAD SKAL VIDEOEN INDEHOLDE?
Fortæl os om dig selv! Hvem er du? Hvad laver du i din hverdag? Hvad drømmer du om? Hvorfor skal netop DU være med? Vi ønsker at se din personlighed. Det er vigtigt, at det tydeligt fremgår i din video. Vis os, hvad du er god til. Spiller du musik? Synger du? Er du vild med dans, gymnastik eller bevægelse? Danser du maskedans, eller spiller du tromme? Er du historiefortæller eller måske bare supersjov? Du bestemmer, hvad du vil dele med os – vi vil gerne se, hvad du er dygtig til og hvad du synes er sjovt!
HVEM SER MIN VIDEO?
Videoen bliver kun set af holdet, der arbejder med Arctic Winter Games. Den vil ikke blive delt med andre eller offentliggjort.
ER DER DEADLINE?
Husk at sende din video senest d. 27. august 2025 kl. 12.00.
HVAD SKAL DER SKE EFTER, AT JEG HAR SENDT MIN VIDEO?
Vores hold vil gennemgå alle videoer og udvælge deltagere, der går videre til en samtale. Hvis du bliver udvalgt, skal du kunne rejse til Nuuk i efterårsferien.
Alle, der har indsendt en video, vil få besked om, hvor hvidt de er blevet udvalgt til samtalen senest d. 10. september.
Vi glæder os til at se din video!

Andre nyheder

Bogudgivelse: Qilaappali af Viktoria Joelsen
NAPA og forlaget Arctic Media inviterer til bogudgivelse torsdag den 23. januar klokken 16.30, hvor vi fejrer udgivelsen af bogen Qilaappali, skrevet af Viktoria Joelsen. Siden 2013 har NAPA i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere inden for litteraturen udgivet bøger og samlinger skrevet af unge forfatterspirer

Informationsaften om fonde og støtteprogrammer
Drømmer du om at udgive en bog, lave en film, tage på turné med din musik eller andet? NAPA og Nunafonden inviterer til en fondsaften onsdag den 22. januar i Katuaqs lillesal. På fondsaftenen kan man høre, hvilke fonde der kan støtte dit næste kulturprojekt,

Ansøgningsfristen i februar flyttes til 1. februar
Har du et spændende projekt på tegnebrættet, som du planlægger at søge støtte til hos NAPA i februar måned? Så skal du være opmærksom på en ændring i vores ansøgningsfrist. Normalt er fristen for ansøgninger den 15. hver måned, men i februar flytter vi fristen

Små sprog, stor betydning – Seminar og litteraturfestival for de små sprog
Sprog kan bære en kultur. Måden, vi taler med hinanden på, er med til at danne relationer, og måden, vi taler om vores samfund på, er med til at skabe nye verdenssyn. Derfor er det vigtigt at bevare, bruge og udvikle ens modersmål – ikke