Ikait-søjlerne – fortid og fremtid, og udsigterne i et forandrede Arktis

Eksistensen af de forunderlige søjler under overfladen i Ikkafjorden har i mange år været kendt, men først i 1963 fandt nogle forskere ud af at søjlerne bestod af et ukendt mineral, som dernæst snart efter blev navngivet efter fjorden. Ikait former sig kun under meget specielle forhold, og de forandrer sig til andre mineraler ved temperaturer over 6 °C (43 °F). Fjorden i Sydgrønland har i århundrede muliggjort det perfekte miljø. Her har ikait vokset med næsten 1000 overdådige søjler, med op til 20 meters højde og vrimlende med liv. Det Grønlandske Selvstyre, Naalakkersuisut, deklarerede i 2000 at Ikkafjorden er et beskyttet område.1

Når klimaforandringer fremmer en temperaturstigning i de arktiske have, forandres også det maritime miljø som også ændrer mineralkompositionen af søjlerne, hvilket medfører at søjlerne kollapser og hvor der førhen var et rigt økosystem der trives på ikait-søjlerne bliver nu til et ugæstfrit miljø.

Feltarbejde og formidling

Geolog Gabrielle Stockmann har studeret ikait formationerne i Sydgrønland siden 1995, hvor det tværfaglige IKKA-projekt undersøgte Ikait-søjlerne og kortlagde søjlernes forekomst på fjordens havbund for første gang. Hun har nu ledet forskerholdet som har fundament i både virksomheder og universiteter i Sverige, Danmark, Storbritannien, Tyskland og Grønland, som sammen bidrager med årtiers arbejde i at forstå hvordan ikait-søjlerne reagerer til et arktisk under forandring, og hvordan de kan blive beskyttet.

Det Nordisk Arktis Samarbejdsprogram tildelte støtte til feltarbejde i Ikkafjorden (2022, 2025, og delvist i 2025), samt støttede de efterfølgende analyser og omfattende formidlingsaktivitet. Professionelle dykkere var hyret til at tage prøver fra søjlerne og dokumentere området med fotografi og videomateriale. Under de seneste feltstudier, og et tilstødende legat fra Aage V. Jensen Fonden var det muligt at installere dataloggere til at optage data på egen hånd i næste par år.

Efterfølgende test blev gennemført ved brug af specialiserede teknologiske redskaber gjort tilgængeligt via Göteborgs Universitet og Universitetet i Island. Samtidig har Aarhus Universitet lanceret en online database som vil forbinde al forskning og visuel dokumentation fra de sidste 30 år.2

Ydermere har projektet også bidraget til akademiske konferencer, udgivelser, og populær forskning, og i 2025 har forskerholdet planlagt og delt et overvågningsprogram med den grønlandske regering, Naalakkersuisut, der fokuserer på at risici der er forbundet til klimaforandringer og mulige mine projekter i Ikkafjorden.

Større indvirkning

Entreprenøren Kunuk Albrechtsen i Grønland har udført essentiel logistisk assistance under feltstudierne og faciliteret forbindelser til lokalsamfundet i Arsuk. Information og visuelt materiale er blevet delt med Arsuks skole og kan blive brugt til at udvikle bæredygtig turisme i området for fremtiden.

Forsker projektet har også belyst ikaits potentiale for at indfange og opbevare atmosfærisk karbondioxid. Eksperimenterende faciliter er på nuværende tidspunkt i gang med at blive testet i Danmark; og hvis succesfuld vil grønlandske firmer kunne føre ud i praksis. Denne effektive nye metode kunne bidrage til at kompensere for CO₂-udledninger samt generere et kommercielt levedygtigt biprodukt, dvs. ultrarent calciumcarbonat.

Ikait-søjleprojektet trækker på en diverse ekspertise fra den Nordiske og Arktiske region, hvis mål er, ikke kun at beskyttet det unikke naturfænomen, men også at kanalisere ny viden ind i bæredygtig vækst, lokalt, såvel som globalt.

30 år med fokus på samarbejde i Arktis

Nordisk Ministerråd har haft fokus på samarbejde i Arktis nu i 30 år. En stor del af de nordiske lande- og havområder ligger i den arktiske region. Norden er derfor stærkt engageret i spørgsmål, der vedrører dette unikke og barske, men også sårbare område.