Arctic Winter Games 2026: Audition til kulturprogram

Er du født mellem 1/1-2005 og den 31/12-2011? Altså mellem 14 og 20 år? Er du passioneret omkring kultur og performance? Drømmer du om at rejse til Whitehorse, Canada i marts 2026? Så har du nu mulighed for at være med til at skabe og præsentere det grønlandske kulturindslag ved næste års Arctic Winter Games. Vi ser frem til at modtage din audition-video! 

HVEM KAN DELTAGE I AUDITION?
Vi leder efter seks unge deltagere mellem 14 og 20 år fra hele Grønland, til den kulturelle delegation. 

HVORDAN DELTAGER JEG I AUDITION?
Lav en kort video på din mobil telefon. Den skal være mellem 2-5 minutter lang. Du kan vælge at tale på grønlandsk, engelsk eller dansk.
Send den via: napa@napa.gl  

HVAD SKAL VIDEOEN INDEHOLDE?
Fortæl os om dig selv! Hvem er du? Hvad laver du i din hverdag? Hvad drømmer du om? Hvorfor skal netop DU være med? Vi ønsker at se din personlighed. Det er vigtigt, at det tydeligt fremgår i din video. Vis os, hvad du er god til. Spiller du musik? Synger du? Er du vild med dans, gymnastik eller bevægelse? Danser du maskedans, eller spiller du tromme? Er du historiefortæller eller måske bare supersjov? Du bestemmer, hvad du vil dele med os – vi vil gerne se, hvad du er dygtig til og hvad du synes er sjovt! 

HVEM SER MIN VIDEO?
Videoen bliver kun set af holdet, der arbejder med Arctic Winter Games. Den vil ikke blive delt med andre eller offentliggjort. 

ER DER DEADLINE?
Husk at sende din video senest d. 27. august 2025 kl. 12.00. 

HVAD SKAL DER SKE EFTER, AT JEG HAR SENDT MIN VIDEO?
Vores hold vil gennemgå alle videoer og udvælge deltagere, der går videre til en samtale. Hvis du bliver udvalgt, skal du kunne rejse til Nuuk i efterårsferien. 

Alle, der har indsendt en video, vil få besked om, hvor hvidt de er blevet udvalgt til samtalen senest d. 10. september.  

Vi glæder os til at se din video! 

Arctic Winter Games er en højt profileret cirkumpolar sportskonkurrence for nordlige og arktiske deltagere.

Deltagerne kommer fra Alaska, Nordlige Alberta, Yukon, Nunavut, Nunavik, Nordvest territorierne, Grønland, Finland og Norge.

Designet til at fejre unikke sport og kulturarv fra Arktis, viser dette arrangement et varieret udvalg af konkurrencer, traditionelle sportsgrene og kulturelle begivenheder. Med et stærkt fokus på at fremme venskab, kulturudveksling og atletisk dygtighed, er Arctic Winter Games blevet en platform for at fremvise talenterne og traditionerne hos nordlige samfund.
Andre nyheder
Susanne Andreasen bliver ny direktør for Nordens Institut i Grønland

Susanne Andreasen bliver ny direktør for Nordens Institut i Grønland, NAPA. Andreasen har en lang erfaring inden for kultur- og teaterbranchen i Grønland. Susanne Andreasen var blandt andet teaterchef på Grønlands nationalteater (Nunatta Isiginnaartitsisarfia) i perioden 2016-2023, hvor hun havde det overordnede ansvar for teater-

Læs mer
NAPA holder sommerferie i juli

Kære alle ansøgere til vores Kulturstøtteprogram. NAPA, Nordens Institut i Grønland, holder sommerferielukket i juli måned. Det betyder, at vi ikke kan behandle ansøgninger i juli. Hvis dit projekt skal løbe af stablerne i august eller september, anbefaler vi, at du sender din ansøgning om

Læs mer