{"id":40580,"date":"2026-03-26T15:41:35","date_gmt":"2026-03-26T17:41:35","guid":{"rendered":"https:\/\/napa.gl\/?p=40580"},"modified":"2026-03-26T16:30:32","modified_gmt":"2026-03-26T18:30:32","slug":"ikait-soejlerne-fortid-og-fremtid-og-udsigterne-i-et-forandrede-arktis","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/napa.gl\/da\/ikait-soejlerne-fortid-og-fremtid-og-udsigterne-i-et-forandrede-arktis\/","title":{"rendered":"Ikait-s\u00f8jlerne \u2013 fortid og fremtid, og udsigterne i et forandrede Arktis"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Ikait-s\u00f8jlerne. Et forskningsprojekt der unders\u00f8ger et Arktis i forandring.<\/strong><\/p>

Ikkafjorden i Sydvestgr\u00f8nland er hjemsted til et unikt naturf\u00e6nomen: det er nemlig det eneste sted p\u00e5 kloden hvor sj\u00e6ldne ikait mineraler former undervands s\u00f8jler. Men den eskalerende opvarmning af de arktiske have medf\u00f8rer en trussel til disse spektakul\u00e6re s\u00f8jler og den enest\u00e5ende biodiversitet s\u00f8jlerne huser. Nordisk Ministerr\u00e5ds Nordisk Arktisk Samarbejdsprogram tildelte st\u00f8tte p\u00e5 3 \u00e5r til en gruppe internationale forskere vis form\u00e5l er at overv\u00e5ge s\u00f8jlernes tilstand og efterforske ikait mineralets potentiale inden for de gr\u00f8nne industrier.<\/em><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Eksistensen af de forunderlige s\u00f8jler under overfladen i Ikkafjorden har i mange \u00e5r v\u00e6ret kendt, men f\u00f8rst i 1963 fandt nogle forskere ud af at s\u00f8jlerne bestod af et ukendt mineral, som dern\u00e6st snart efter blev navngivet efter fjorden. Ikait former sig kun under meget specielle forhold, og de forandrer sig til andre mineraler ved temperaturer over 6 \u00b0C (43 \u00b0F). Fjorden i Sydgr\u00f8nland har i \u00e5rhundrede muliggjort det perfekte milj\u00f8. Her har ikait vokset med n\u00e6sten 1000 overd\u00e5dige s\u00f8jler, med op til 20 meters h\u00f8jde og vrimlende med liv. Det Gr\u00f8nlandske Selvstyre, Naalakkersuisut, deklarerede i 2000 at Ikkafjorden er et beskyttet omr\u00e5de.1<\/a><\/p>

N\u00e5r klimaforandringer fremmer en temperaturstigning i de arktiske have, forandres ogs\u00e5 det maritime milj\u00f8 som ogs\u00e5 \u00e6ndrer mineralkompositionen af s\u00f8jlerne, hvilket medf\u00f8rer at <\/span>s\u00f8jlerne kollapser og hvor der f\u00f8rhen var et rigt \u00f8kosystem der trives p\u00e5 ikait-s\u00f8jlerne bliver nu til et ug\u00e6stfrit milj\u00f8.<\/p>

Feltarbejde og formidling <\/strong><\/p>

Geolog Gabrielle Stockmann har studeret ikait formationerne i Sydgr\u00f8nland siden 1995, hvor det tv\u00e6rfaglige IKKA-projekt unders\u00f8gte Ikait-s\u00f8jlerne og kortlagde s\u00f8jlernes forekomst p\u00e5 fjordens havbund for f\u00f8rste gang. Hun har nu ledet forskerholdet som har fundament i b\u00e5de virksomheder og universiteter i Sverige, Danmark, Storbritannien, Tyskland og Gr\u00f8nland, som sammen bidrager med \u00e5rtiers arbejde i at forst\u00e5 hvordan ikait-s\u00f8jlerne reagerer til et arktisk under forandring, og hvordan de kan blive beskyttet.<\/p>

Det Nordisk Arktis Samarbejdsprogram tildelte st\u00f8tte til feltarbejde i Ikkafjorden (2022, 2025, og delvist i 2025), samt st\u00f8ttede de efterf\u00f8lgende analyser og omfattende formidlingsaktivitet. Professionelle dykkere var hyret til at tage pr\u00f8ver fra s\u00f8jlerne og dokumentere omr\u00e5det med fotografi og videomateriale. Under de seneste feltstudier, og et tilst\u00f8dende legat fra Aage V. Jensen Fonden var det muligt at installere dataloggere til at optage data p\u00e5 egen h\u00e5nd i n\u00e6ste par \u00e5r.<\/p>

Efterf\u00f8lgende test blev gennemf\u00f8rt ved brug af specialiserede teknologiske redskaber gjort tilg\u00e6ngeligt via G\u00f6teborgs Universitet og Universitetet i Island. Samtidig har Aarhus Universitet lanceret en online database som vil forbinde al forskning og visuel dokumentation fra de sidste 30 \u00e5r.2<\/a><\/p>

Ydermere har projektet ogs\u00e5 bidraget til akademiske konferencer, udgivelser, og popul\u00e6r forskning, og i 2025 har forskerholdet planlagt og delt et overv\u00e5gningsprogram med den gr\u00f8nlandske regering, Naalakkersuisut, der fokuserer p\u00e5 at risici der er forbundet til klimaforandringer og mulige mine projekter i Ikkafjorden.<\/p>

St\u00f8rre indvirkning<\/strong><\/p>

Entrepren\u00f8ren Kunuk Albrechtsen i Gr\u00f8nland har udf\u00f8rt essentiel logistisk assistance under feltstudierne og faciliteret forbindelser til lokalsamfundet i Arsuk. Information og visuelt materiale er blevet delt med Arsuks skole og kan blive brugt til at udvikle b\u00e6redygtig turisme i omr\u00e5det for fremtiden.<\/p>

Forsker projektet har ogs\u00e5 belyst ikaits potentiale for at indfange og opbevare atmosf\u00e6risk karbondioxid. Eksperimenterende faciliter er p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt i gang med at blive testet i Danmark; og hvis succesfuld vil gr\u00f8nlandske firmer kunne f\u00f8re ud i praksis. Denne effektive nye metode kunne bidrage til at kompensere for CO2<\/sub>-udledninger samt generere et kommercielt levedygtigt biprodukt, dvs. ultrarent calciumcarbonat.<\/p>

Ikait-s\u00f8jleprojektet tr\u00e6kker p\u00e5 en diverse ekspertise fra den Nordiske og Arktiske region, hvis m\u00e5l er, ikke kun at beskyttet det unikke naturf\u00e6nomen, men ogs\u00e5 at kanalisere ny viden ind i b\u00e6redygtig v\u00e6kst, lokalt, s\u00e5vel som globalt.<\/p>

30 \u00e5r med fokus p\u00e5 samarbejde i Arktis<\/strong><\/p>

Nordisk Ministerr\u00e5d har haft fokus p\u00e5 samarbejde i Arktis nu i 30 \u00e5r. En stor del af de nordiske lande- og havomr\u00e5der ligger i den arktiske region. Norden er derfor st\u00e6rkt engageret i sp\u00f8rgsm\u00e5l, der vedr\u00f8rer dette unikke og barske, men ogs\u00e5 s\u00e5rbare omr\u00e5de.<\/p>

Nordic Arctic Programme 2025-2027 har til form\u00e5l at st\u00f8tte socialt, \u00f8konomisk og milj\u00f8m\u00e6ssigt robuste arktiske samfund. Ved at fremme robuste civilsamfund, b\u00e6redygtig \u00f8konomisk v\u00e6kst og gr\u00f8n omstilling har programmet underst\u00f8ttet lokale initiativer og partnerskaber, der bidrager til \u00f8get robusthed i den nordisk-arktiske region. Med Nordisk Arktis Program st\u00f8tter Nordisk Ministerr\u00e5d innovative arktiske projekter, som er i tr\u00e5d med Nordisk Ministerr\u00e5ds Vision 2030.<\/p><\/div>

Denne artikelserie omhandler forskellige projekter, som over tid har modtaget st\u00f8tte gennem Nordisk Ministerr\u00e5ds arktiske indsats. Programmet har haft forskellige betegnelser gennem \u00e5rene; i perioden 2022\u20132024 hed det Arktisk Samarbejdsprogram, og fra 2025\u20132027 hedder det Nordisk Arktis Program.<\/p><\/div>

\u00a0<\/div>
Fakta om Nordic Arctic Programme<\/span><\/b><\/div>

For at sikre, at et projekt er forankret i b\u00e5de Arktis og Norden, skal et samarbejdsprojekt altid omfatte partnere fra mindst tre nordiske lande. Det vil sige: Gr\u00f8nland, Island, Norge, Sverige, Danmark, Finland, F\u00e6r\u00f8erne eller \u00c5land.
Dette kan suppleres med en eller flere arktiske partnere uden for Norden, s\u00e5 l\u00e6nge hovedpartneren er fra et af de nordiske lande.<\/p>

L\u00e6s mere om Nordisk Arktis Program her<\/a>, eller se yderligere l\u00e6sestof fra Arctic Hub<\/a> og Sermitsiaq<\/a>.<\/p><\/div>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Foto: Florian Huber<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Foto: Florian Huber<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Foto: Uli Kunz<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t