{"id":38606,"date":"2025-04-02T13:17:55","date_gmt":"2025-04-02T14:17:55","guid":{"rendered":"https:\/\/napa.gl\/?p=38606"},"modified":"2025-04-02T13:28:43","modified_gmt":"2025-04-02T14:28:43","slug":"et-resilient-arktis-starter-med-en-resilient-digital-infrastruktur","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/napa.gl\/da\/et-resilient-arktis-starter-med-en-resilient-digital-infrastruktur\/","title":{"rendered":"Et resilient Arktis starter med en resilient digital infrastruktur"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Digital Arctic Futures-konferencen satte fokus p\u00e5 fremtidens internet i Gr\u00f8nland og Arktis.<\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Internettet er blevet en uundv\u00e6rlig del af hverdagen i Arktis. Det bruges til alt fra kortbetaling og e-boks, til Netflix, jagtbeviser og debat p\u00e5 Facebook. Men i takt med at afh\u00e6ngigheden stiger, vokser ogs\u00e5 s\u00e5rbarheden. Hvad sker der, n\u00e5r s\u00f8kabler beskadiges, str\u00f8mmen g\u00e5r, eller cyberangreb rammer samfundets centrale funktioner?<\/p>

Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l blev sat under lup, da T\u00e6nketanken Digital Infrastruktur den 26. marts afholdt konferencen Digital Arctic Futures \u2013 Konference om fremtidens internet i Gr\u00f8nland og Arktis.<\/p>

Arrangementet er st\u00f8ttet af Nordisk Ministerr\u00e5ds st\u00f8tteprogram, Nordens Arktis Program<\/strong>, der administreres af NAPA \u2013 Nordens Institut i Gr\u00f8nland \u2013 og har som m\u00e5l at styrke samarbejdet og resilience i Arktis gennem kultur, innovation og samfundsudvikling.<\/p>

Et s\u00e5rbart, men vigtigt internet<\/strong><\/p>

Konferencen samlede opl\u00e6gsholdere fra hele det nordiske og arktiske omr\u00e5de \u2013 herunder Finland, Sverige, Danmark, F\u00e6r\u00f8erne og Nunavut i Canada \u2013 og havde tre centrale temaer: et s\u00e5rbart internet, et resilient internet og et demokratisk internet i Arktis.<\/p>

Deltagerne diskuterede blandt andet, hvordan b\u00e5de naturf\u00e6nomener, tekniske fejl og fjendtlige magter truer internetinfrastrukturen i regionen. Gr\u00f8nlands begr\u00e6nsede antal s\u00f8kabler og den geografiske isolation g\u00f8r landet s\u00e6rligt udsat \u2013 noget der blev tydeligt ved tidligere h\u00e6ndelser som str\u00f8mnedbrud i Nuuk og beskadigede s\u00f8kabler i Nord- og Sydgr\u00f8nland.<\/p>

“Arktis – og resten af verden – bliver mere og mere afh\u00e6ngig af \u00e9n enkelt teknologi, nemlig internettet. Vi er afh\u00e6ngige af internettet for demokratisk debat, offentlig forvaltning og virksomhedsdrift. Det giver ogs\u00e5 en \u00f8get s\u00e5rbarhed og afh\u00e6ngighed af f\u00e5, k\u00e6mpe tech-virksomheder. Hele samfundet g\u00e5r i st\u00e5, hvis internettet g\u00e5r ned og store techvirksomheder kan s\u00e6tte deres priser og vilk\u00e5r som de vil, fordi vi ikke kan klare os uden deres apps og platforme. Derfor er vi i T\u00e6nketanken Digital Infrastruktur glade for, at konferencen kunne samle s\u00e5 mange mennesker for at diskutere netop, hvordan vi g\u00f8r digitale samfund i Arktis mere resiliente,”<\/em> siger Signe Ravn-H\u00f8jgaard, direkt\u00f8r i T\u00e6nketanken Digital Infrastruktur og initiativtager til konferencen.<\/p><\/blockquote>

Omkring 100 mennesker deltog p\u00e5 konferencen online og fysisk.<\/p>

Fremtr\u00e6dende akt\u00f8rer og opl\u00e6gsholdere fra Norden og Arktis<\/strong><\/p>

Konferencen b\u00f8d p\u00e5 faglige opl\u00e6g af akt\u00f8rer fra Norden og Arktis, der kom med deres forskellige men genkendelige vinkler. Nogle af opl\u00e6gsholderne var:<\/p>

Toke Binzer (Tusass, Gr\u00f8nland) og Kristian Reinert Davidsen (F\u00f8roya Tele) talte om de f\u00e6lles nordatlantiske udfordringer med at sikre stabil forbindelse i tyndtbefolkede og vejrudsatte omr\u00e5der.<\/p>

R\u00f3gvi Olavson fra F\u00e6r\u00f8ernes Universitet satte fokus p\u00e5 digitale udfordringer i mikrosamfund.<\/p>

Hans Henrik Grabe fra Gr\u00f8nlands Telestyrelse pr\u00e6senterede l\u00f8sninger til at h\u00f8jne sikkerheden for Gr\u00f8nlands digitale infrastruktur.<\/p>

Marko Ala-Fossi fra Tampere Universitet i Finland viste, hvordan udfasningen af 3G i Finland har skabt store forbindelsesproblemer i landomr\u00e5der.<\/p>

Michael Delaunay fra OPSA beskrev, hvordan telepolitik i Nunavut styres centralt fra Canada uden lokal inddragelse \u2013 hvilket har resulteret i langsomt og dyrt internet med afh\u00e6ngighed af satellitter.<\/p>

Carl Heath, seniorforsker hos RISE i Sverige, talte om digital resiliens i et geopolitisk ustabilt landskab og hvordan demokratier kan beskyttes gennem strategisk digitalt arbejde.<\/p>

Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg fra K\u00f8benhavns Universitet satte fokus p\u00e5 tech-giganternes voksende kontrol med internettets infrastruktur \u2013 ogs\u00e5 i Arktis \u2013 og behovet for demokratisk regulering.<\/p>

Maren Granlien fra konsulentfirmaet ilik diskuterede kunstig intelligens som b\u00e5de en udfordring og en n\u00f8dvendighed, og pegede p\u00e5 potentialet for offentlige og private organisationer.<\/p>

Nordens Arktis Program: Resiliens og st\u00e6rke civilsamfund<\/strong><\/p>

Ledestjernen for Nordens Arktis Program er resiliens og st\u00e6rke civilsamfund i Arktis. Det kr\u00e6ver resiliens fortsat at sikre befolkning, stabilitet, v\u00e6kst og velstand i regionen. Programmet er m\u00e5lrettet eksterne ans\u00f8gere \u2013 b\u00e5de enkeltpersoner og organisationer \u2013 og underst\u00f8tter lokalt forankret samarbejde i Norden og Arktis.<\/p>

Form\u00e5let er at bidrage til Nordisk Ministerr\u00e5ds vision om at g\u00f8re Norden til verdens mest b\u00e6redygtige og integrerede region i 2030. Det sker med s\u00e6rligt fokus p\u00e5:<\/p>

  • At skabe attraktive og socialt levedygtige lokalsamfund i Arktis p\u00e5 tv\u00e6rs af generationer<\/li>
  • At underst\u00f8tte lokale erhvervsmuligheder og b\u00e6redygtig \u00f8konomisk v\u00e6kst<\/li>
  • At fremme gr\u00f8n omstilling og en cirkul\u00e6r \u00f8konomi<\/li><\/ul>

    For at sikre forankring i b\u00e5de Arktis og Norden skal projekter inkludere partnere fra mindst tre nordiske lande \u2013 fx Gr\u00f8nland, Island, F\u00e6r\u00f8erne, Danmark, Norge, Sverige, Finland eller \u00c5land. Derudover kan projekter udvides med arktiske partnere uden for Norden, s\u00e5 l\u00e6nge den ledende partner er nordisk.<\/p>

    Man kan s\u00f8ge op til 500.000 DKK og programmet giver mulighed for l\u00e6ngerevarende samarbejder og st\u00e6rke netv\u00e6rk i regionen.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

    \n\t\t\t\t
    \n\t\t\t\t\t\t\t
    \n\t\t\t\n\t\t