{"id":25233,"date":"2022-01-07T11:06:08","date_gmt":"2022-01-07T14:06:08","guid":{"rendered":"https:\/\/napa.gl\/?p=25233"},"modified":"2022-08-02T13:35:51","modified_gmt":"2022-08-02T15:35:51","slug":"men-rejsen-boed-ikke-kun-paa-arbejde","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/napa.gl\/da\/men-rejsen-boed-ikke-kun-paa-arbejde\/","title":{"rendered":"\u201d\u2026 men rejsen b\u00f8d ikke kun p\u00e5 arbejde\u201d"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Over 16 dage var NAPAs kommunikationsmedarbejdere p\u00e5 rejse til Nordgr\u00f8nland, en rejse der strakte sig fra Nuuk til Kullorsuaq, og b\u00f8d p\u00e5 bes\u00f8g i intet mindre end 13 beboede steder (og \u00e9n forladt by).<\/b><\/p>

Med en rejse s\u00e5 lang fulgte der ogs\u00e5 sk\u00f8nne og utrolige oplevelser.
<\/b><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Det var rejsens tredje dag, da vi stod op til et unikt syn. Det gode skib \u2019TULU\u2019 bev\u00e6gede sig roligt igennem det isfyldte hav, og forude dukkede br\u00e6en op.<\/p>

T\u00e5gen l\u00e5 og skyggede, br\u00e6en kunne kun lige anes oppe over, men der var ingen tvivl \u2013 gletsjeren Eqi t\u00e5rnede sig op, h\u00f8jt over vores hoveder. Og som vi langsomt n\u00e6rmede os, l\u00f8ftede t\u00e5gen sig n\u00e6rmest i takt. Gletsjerens nuancer blev klare, spr\u00e6kker og ut\u00e6theder blev synlige. Og kronen, den takkede, vilde gletsjertop, vidnede om en ismasse i evig bev\u00e6gelse.<\/p>

Og s\u00e5 kom lydene.<\/p>

Store brag, som lyden af rifler der affyres mod flokke af rensdyr, ekkoede mellem landmasserne der indrammer attraktionen. Med bragene fulgte masserne af is, der slap deres greb og faldt til havs, og skabte r\u00f8re i havet. Flokke af fugle rejste sig, og vidnede om gletsjerens faktiske st\u00f8rrelse.<\/p>

I sandhed et syn uden lige.<\/p>

***<\/h3>

\u00a0<\/p>

Vi sejlede videre en time senere, og turen gik gennem Vaigat, som nu var komplet tild\u00e6kket af nedfalden is. If\u00f8lge den oprindelige plan skulle vi have v\u00e6ret til Qullissat i dag, men dagen f\u00f8r blev det lavet om, og hvilket held. Havde vi holdt os til planen, var vi ikke kommet ind.<\/p>

De store, tykke masser af is, der havde lagt sig til rette i str\u00e6det, gjorde sejladsen langsom, men ikke desto mindre mindev\u00e6rdig. Lyden af skibet, der br\u00f8d isen under sig, m\u00e5gerne der fl\u00f8j omkring og skreg, solen h\u00f8jt p\u00e5 himlen.<\/p>

Inden l\u00e6nge var det tid til frokost.<\/p>

Fuglefjeldet mellem Ikerasak og Saattut<\/strong>
Fra Vaigat gik turen til Uummannaq og bygder, og det var p\u00e5 turen fra Ikerasak til Saattut, at vi gjorde et kort ophold ved fuglefjeldet.<\/p>

Fuglefjeldet kan lige s\u00e5 vel beskrives som Fuglekl\u00f8ften. De to h\u00f8je fjeldsider, der udg\u00f8r fuglenes yngleplads, h\u00e6ver sig h\u00f8jt op i luften. S\u00e5 h\u00f8jt at skyerne, som p\u00e5 denne dag havde taget plads ved fjeldet, d\u00e6kkede toppene, s\u00e5 de kun lige kunne anes igennem skylaget.<\/p>

K\u00f8det kan ikke bruges<\/strong>
I Sornoro blev vi m\u00f8dt af et s\u00e6lsomt syn. P\u00e5 stranden ved siden af kajen l\u00e5 kadaveret af en delvist parteret pukkelhval. Da vi n\u00e5ede ind, var det f\u00f8rste alle skulle at hen og tage billeder af dyret. Vi fik fortalt at pukkelhvalen havde v\u00e6ret s\u00e5ret efter at v\u00e6re blevet angrebet af sp\u00e6khuggere, og var sv\u00f8mmet (eller drevet) ind i Sornoros bugt.<\/p>

De lokale fangere havde dr\u00e6bt og trukket hvalen ind til land, men m\u00e5tte konstatere, at k\u00f8det ikke l\u00e6ngere var noget v\u00e6rd, det var allerede blevet d\u00e5rligt.<\/p>

S\u00e5 de tog hvad de kunne bruge til blandt andet hundefoder, og resten fik lov at ligge.<\/p>

Vores bes\u00f8g i Sornoro varede omkring to timer, og da vi skulle til at afsted igen, fik vi oplevet hvordan kadaveret blev afskaffet. Et reb var lagt rundt om halen og trukket ud i havet, hvor det var sp\u00e6ndt fast til et mindre skib. Som vi stod og s\u00e5 p\u00e5, rykkede skibet og trak kadaveret ud i havet, hvor det fik lov at synke til bunds for i stedet at n\u00e6re det rige og enorme liv, der eksisterer under havoverfladen.<\/p>

Maskinen i luften<\/strong>
\u201dSkibsl\u00e6gen\u201d Michael Krogsgaard, som ikke var skibsl\u00e6ge, men vores medpassager, havde taget en drone med p\u00e5 turen, fordi \u201ddet kunne v\u00e6re sjovt at fors\u00f8ge sig med nogle billeder p\u00e5 s\u00e5dan en\u201d. Dronen var ny, og blev pakket ud f\u00f8rste gang p\u00e5 skibet. Han havde imidlertid ikke f\u00e5et en smartphone med, som var n\u00f8dvendig for at bruge dronen.<\/p>

S\u00e5 Michael fik lavet en aftale med Maasi (vores praktikant) om, at de brugte Maasis telefon mod at Maasi fik lov til at flyve med dronen.<\/p>

Tre gange fik de det finurlige stykke v\u00e6rkt\u00f8j i luften, i Sornoro, Kangersuatsiaq og Qullissat.<\/p>

De billeder som kom ud af flyvningerne, var helt utrolige. At kunne tage s\u00e5 klare og skarpe billeder, fra retninger og vinkler som vi p\u00e5 egen h\u00e5nd aldrig vil kunne n\u00e5, var minsandten en \u00f8jen\u00e5bner for mulighederne med en drone, og v\u00e6kkede en lyst i Maasi (der if\u00f8lge ham selv aldrig har haft den store interesse for elektronik og teknik) til selv at anskaffe sig en.<\/p>

Som en st\u00e5lcontainer p\u00e5 Gr\u00f8nlands \u00e5bne hav<\/strong>
Det var ikke altid lige godt vand. P\u00e5 turens begyndelse, nordover fra Nuuk mod Ilulissat, m\u00e5tte vi sl\u00e5 os til t\u00e5ls med h\u00f8je b\u00f8lger p\u00e5 bagbord, og turens afslutning, sydover fra Maniitsoq til Nuuk, var havet endnu v\u00e6rre.<\/p>

B\u00f8lgerne slog ind p\u00e5 siden, denne gang delvist frontalt p\u00e5 styrbord side, og de l\u00e5 s\u00e5 h\u00f8jt at horisonten forsvandt forude. F\u00f8rst s\u00e5 vi kun den overskyede himmel, men s\u00e5 kom droppet, og horisonten passerede for vores \u00f8jne, for at blive erstattet af en mur af hav. S\u00e5 kom horisonten forbi igen, for at forsvinde under os, og s\u00e5dan fortsatte vi i 20 timers tid.<\/p>

Alle de andre dage var sejladsen et eventyr, man \u00f8nskede aldrig ville stoppe. Solen stod h\u00f8jt, og der var ikke en krusning at m\u00e6rke p\u00e5 havet. Vi sad p\u00e5 d\u00e6kket og n\u00f8d vejret, n\u00f8d udsigten med de mange, store isbjerge (et enkelt havde tilmed en stor, orange b\u00f8je som passager) og hvalerne, der sv\u00f8mmede rundt i det gr\u00f8nlandske farvand.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t