{"id":23500,"date":"2021-11-18T13:19:05","date_gmt":"2021-11-18T16:19:05","guid":{"rendered":"https:\/\/napa.gl\/?p=23500"},"modified":"2022-08-02T13:36:04","modified_gmt":"2022-08-02T15:36:04","slug":"tarnima-nammatai","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/napa.gl\/da\/tarnima-nammatai\/","title":{"rendered":"Tarnima nammatai – Jeg b\u00e6rer min sj\u00e6l"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tProjektet blev til ved en tilf\u00e6ldighed en sommerdag i 2018, da Hanne og Gukki st\u00f8dte p\u00e5 hinanden til Gr\u00f8nland i Tivoli. De to kunstnere s\u00e5 p\u00e5 hinanden, og hurtigt var de enige om, at de m\u00e5tte finde p\u00e5 noget sammen. Hvad der startede som en id\u00e9 om et teaterstykke, skulle snart udvikle sig til en tretrinsraket i form af teater, udstilling og bog. <\/b>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Tarnima nammatai er et teaterstykke med kontakt til publikum. Skuespilleren er allerede i sin rolle, da hun tr\u00e6der ud p\u00e5 scenen og f\u00e5r \u00f8jenkontakt med et medlem af publikum. Hun smiler, hilser med \u00f8jnene, og man f\u00f8ler en trang til at sp\u00f8rge, \u2019ajunngik?\u2019<\/p>

Men hun har vendt sig mod sine medspillere, der ligesom hende slipper kontakten til publikum for en stund. Forbindelsen er skabt, og de i salen er fanget.<\/p>

Det er en \u00e6rlig og trov\u00e6rdig trup, der nu p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs fort\u00e6ller historierne, som produktionen har f\u00e5et fra Killiliisa.<\/p>

N\u00e5r publikum for en tid ikke har kontakten med skuespillerne, og deres opm\u00e6rksomhed flytter sig, er der altid noget, der fanger interessen.<\/p>

Scenografien er simpel, plastikgardiner af genbrugsplast i strimler, h\u00e6nger fra t\u00f8jstativer, fanger det mangefarvede lys, fanger billederne fra udstillingen, projekteret p\u00e5 gardinerne.<\/p>

I sin simplicitet er scenen levende, og st\u00e5r som en femte spiller, der altid kan gribe publikum og rette deres opm\u00e6rksomhed mod den historie, en skuespiller nu fort\u00e6ller.<\/p>

For det er ikke ene dialog, der driver historierne frem. Der er monologer, skuespillerne f\u00e5r deres tid alene p\u00e5 scenen, og der er sang og dans.<\/p>

Historierne er ikke hvad som helst. Historierne handler om seksuelle overgreb. Om misbrug af b\u00f8rn, af unge, af kvinder og m\u00e6nd. Det er tunge historier, men historierne retter sig ogs\u00e5 mod h\u00e5bet, mod k\u00e6rligheden. Det er en historie, som s\u00f8ger at give sj\u00e6lefred til de, iblandt publikum, der har en bagage med sig.<\/p>

Teaterstykket<\/strong>
Teaterstykket var f\u00f8rste element i projektet Tarnima nammatai, hvor Hanne og Gukki fik udarbejdet en projektbeskrivelse, hern\u00e6st fik kontaktet Socialstyrelsen og Killiliisa omkring muligheden for et samarbejde. Id\u00e9en var de alle med p\u00e5, og arbejdet kunne derefter g\u00e5 i gang.<\/p>

I m\u00f8det med Socialstyrelsen og Killiliisa inds\u00e5 de desuden, at det skulle v\u00e6re rollemodellernes historier, som skulle bruges som fort\u00e6lling. Det ville kun styrke forestillingen, at de historier, der fort\u00e6lles, er taget ud af virkeligheden.<\/p>

For Hanne Trap Friis var dette ikke noget nyt, idet hun som udgangspunkt laver forestillinger, der bygger p\u00e5 virkelige menneskers historier.<\/p>

Det f\u00f8rste der skulle vise sig at komme p\u00e5 plads, var scenografien. Med Naja Rosing-Asvid som scenograf blev det ligeledes et b\u00e6redygtigt teaterstykke, for Naja arbejder med genbrugsplast og andet genbrug.<\/p>

Plastikgardinerne, som danner den fysiske ramme for forestillingen, stod klar, da skuespillerne m\u00f8dte ind \u2013 resten arbejdede de med undervejs i forberedelserne.<\/p>

Skuespillerne er: Rasmus Lyberth, Karina M\u00f8ller, Klaus Geisler og Nukakkuluk Kreutzmann.<\/p>

Hanne Trap Friis, direkt\u00f8r for teatervirksomheden freezeProductions, er instrukt\u00f8r.<\/p>

Som n\u00e6vnt stod Naja Rosing-Asvid for scenografien. Naleraq Eugenius stod for lys og Hans-Ole Amossen stod for lyden.<\/p>

Udstillingen<\/strong>
Mens Hanne tog teten med teaterforestillingen, havde Gukki kontrollen p\u00e5 udstillingen. Gukki, som selv er billedkunstner, stykkede et hold kunstnere sammen. De fik alle de samme fem emner; Overgreb, magt, trods, tilgivelse og k\u00e6rlighed. Ud fra emnerne fik de fire kunstnere til opgave at udarbejde v\u00e6rker, som alle skulle v\u00e6re abstrakte. I abstraktionen kan publikum danne deres egne fortolkninger, og v\u00e6rkerne kunne tilmed bruges som en del af lysshowet til teaterstykket.<\/p>

Udstillingen stod klar i Katuaq en m\u00e5ned f\u00f8r forestillingen havde pr\u00e6miere den 29. april, og stod dermed som startskuddet p\u00e5 projektet.<\/p>

De fire kunstnere, som deltog i udstillingen er: Gukki Nuka selv, Rasmus Lyberth, Jukke Rosing og Paarma Brandt.<\/p>

Bogen<\/strong>
Under et researchophold i Nuuk, kom Hanne Trap Friis i kontakt med redakt\u00f8r Tupaarnaq Rosing Olsen, der blev redakt\u00f8r p\u00e5 bogen.<\/p>

For bogen skulle fungere som en samlende enhed, og p\u00e5 samme tid v\u00e6re sit eget element i paraplyprojektet. Det blev bedst udf\u00f8rt, n\u00e5r Tupaarnaq havde frie t\u00f8jler. Hun havde set stykket, men var ikke med i produktionen fra begyndelsen. Det blev alts\u00e5 hendes egen fortolkning, med endelig godkendelse fra Hanne.<\/p>

Og bogen blev til s\u00e5dan, at Tupaarnaq fik tilsendt billeder fra forestillingen, digitale kopier af kunstv\u00e6rkerne, og teksterne som l\u00e5 til grund for forestillingen. Tupaarnaq bad herefter Hanne udv\u00e6lge 23 tekstbidder, og med de tre dele stykkede Tupaarnaq en fin, lille bog sammen, som p\u00e5 40 sider l\u00f8fter essensen af projektet Tarnima nammatai.<\/p>

Billeder fra forestillingen, som er brugt i bogen, er taget af Angu Motzfeldt og Katuaq.

<\/p>

Et halvt \u00e5r efter teaterstykkets pr\u00e6miere den 29. april 2021, afholdt NAPA en reception i anledning af udgivelsen af bogen Tarnima nammatai<\/em>.<\/p>

N\u00e6sten hele oktober har forestillingen v\u00e6ret p\u00e5 turn\u00e9 langs Gr\u00f8nlands vestkyst, og det var alts\u00e5 et tr\u00e6t, men tilfredst teaterhold, der takkede af i NAPAs lokaler. Turn\u00e9en har budt p\u00e5 fyldte sale alle steder, de er n\u00e5et hen, og historien om, at overgrebet ikke er enden, men at der findes lys forude, er blevet bragt til store dele af den gr\u00f8nlandske befolkning.<\/p>

Teatervirksomheden freezeProductions arbejder p\u00e5 at f\u00e5 teaterforestillingen vist i Danmark og senere Canada.<\/p>

Forestillingen, udstillingen og bogen er st\u00f8ttet af NAPA, Statens kunstfond, Socialstyrelsen, Nuuk Lokal Udvalg, Aarhus Kommune og Nuna Fonden.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
    \n\t\t\t\t\t\t\t\t
  • \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i>\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t