Udgivelsesevent fra Qaanaaq til Qaqortoq: Ungdommens litterære stemmer udfolder sig i en ny novellesamling
Den kommende lørdag markerer et bemærkelsesværdigt øjeblik for litteraturen i Grønland, når NAPA, i samarbejde med flere partnere, offentliggør en unik novellesamling forfattet af seks lovende unge forfattere inden for talentprogrammet Allatta!
Efter flere måneders dedikeret skrivearbejde er vi begejstrede for at præsentere disse exceptionelle unge talenter og deres bidrag til den grønlandske litterære scene. Novellesamlingen er et resultat af deres kreativitet, udtryksfuldhed og dygtighed, og vi er stolte over at være vidne til kulminationen af deres litterære rejse.
Lørdag den 2. december kl. 11 – 13 vil der være udgivelsesevent af novellesamlingen i Atuagkat i Nuuk.
Fredag den 8. december kl. 16.30 – 17.30 afholdes en udgivelsesevent i museet i Qaqortoq.
På et senere tidspunkt vil der blive afholdt en udgivelsesevent i Qaanaaq.
Alle både presse og borgere er velkomne. Kom og oplev de enestående fortællinger. Og vær med til at fejre de talenter, der måske er fremtiden på den grønlandske litteraturscene. Køb bøgerne og giv dem i julegave.
Fakta om Allatta!
De seks Allatta!-deltagerne kommer fra forskellige dele af Grønland. Forfatterne er:
Gertrud-Marie ”Kiitu” Kreutzmann, Nialiannguaq Simigaq, Pilunnguaq Karlsen Kristensen, Nivi Mathiesen, Pipaluk Nathansen og Ea Hoffmeyer.
Målet med Allatta! er at styrke skrivelysten blandt unge. Litteraturen er en kraftfuld kanal for selvudtryk og kulturel forståelse, og ved at støtte disse talenter ønsker vi at fremme en dybere forbindelse mellem læserne og de unges unikke perspektiver.
Det er fjerde gang Allatta! gennemføres. Derfor er kaldes udgivelsen Allatta! 4.0. Allatta! har været en vigtig platform for at fremme unge litterære talenter i Grønland. Tidligere deltagere har opnået bemærkelsesværdig succes, hvor forfattere som Niviaq Korneliussen er kommet ud af denne konkurrence. Denne udgave af Allatta! kredser om temaet “uhyggelige historier”, der inviterer unge forfattere til at udforske mystik og spænding.
De unge har selv valgt hvilket sprog de vil skrive på. Fem af de seks noveller er skrevet på grønlandsk, og for at dele disse stemmer med et bredere publikum er de blevet oversat til dansk og engelsk. Samlingen vil også indeholde grafiske elementer, takket være den unge illustrator Nicholas Rosing Petersen.
NAPA og Kalaallit Atuakkiortut (Grønlands Forfatterforening) er ejere af Allatta!
Andre partnere er: Arctic Media v./ Sørine Steenholdt samt Afdeling for Sprog og Litteratur og Medier på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet). Har du spørgsmål Allatta!, så kontakt projektleder Jaqqa Petersen på jaqqa@napa.gl eller 53 33 30.
Allatta! 4.0 er støttet af Sermeq Puljen, Grønlands Selvstyres Tips- og Lottomidler samt Grønlands Kunstfond. Herudover bidrager NAPA selv med finansiering.
![]()
Gik du glip af disse nyheder?

NAPA lancerer Creative Business Academy Greenland d. 23. november
Kulturen i Grønland er unik, og der er mange dygtige kreative her i landet. Det gælder både inden for design og kunsthåndværk, mode, film og musik. Men vi udnytter ikke de forretningsmæssige potentialer der er i de kulturelle og kreative erhverv. Det vil NAPA være

”De-arctification” i Nordisk kunst
En kunstnerisk arktisk dialog om ”De-arctification” i forbindelse med en fejring af Laplandsk Kunstnersammenslutnings 30 års jubilæum. Et projekt med titlen De-arctification i Nordisk kunst afvikles i Galleria Lainaamo i Rovaniemi i Finland dagene 11.-13. august 2021. Der vil være workshop, artists talks, en guidet

Informationsaften om fonde og støtteprogrammer
Drømmer du om at udgive en bog, lave en film, tage på turné med din musik eller andet? NAPA og Nunafonden inviterer til en fondsaften onsdag den 22. januar i Katuaqs lillesal. På fondsaftenen kan man høre, hvilke fonde der kan støtte dit næste kulturprojekt,

Informationswebinar om Nordens Arktis Program
Lær mere om Nordens Arktis Program (NAP) – et støtteprogram, der fremmer samarbejde mellem nordiske og arktiske partnere for at styrke civilsamfundet, understøtte bæredygtig og grøn udvikling samt opbygge modstandsdygtige og levende lokalsamfund i hele Arktis. I dette 35-minutters webinar får du indsigt i: Hvad du skal