100 kunstnere, over 40 aktiviteter og mere end 7 scener var i spil, da Nuuk Nordisk Kulturfestival 2015 slog dørene op fra d. 21. til 25. oktober.

Koncerter, udstillinger, litteratur, teater- og danseshows, workshops og meget, meget mere fra den store nordiske kulturpalette er, hvad Nuuk Nordisk Kulturfestival bød sine gæster på. Navne som færøske Teitur, svenske Loney Dear, grønlandske Nina Kreutzmann Jørgensen, islandske Thorsteinn Ragnarsson og den norske dansetrup Panta Rei – er blot nogle af de nordiske navne publikum fik at se. 

Festivalen åbnede onsdag d. 21. oktober kl. 16.30 i Katuaqs foyer med blandt andet borgmester Asii Chemnitz Narup og direktør i NAPA Mats Bjerde. Direkte efter spillede Rosa og Rødderne, Nordisk Koncertkor med Nanook og aftenen i Katuaq sluttede med den danske strubesang og trommedans-duo The Embla i samarbejde med Hans Henrik Suersaq Poulsen og Pegatigiiffik Inngertartut.

Nuuk Nordisk Kulturfestival handler om at opleve kulturen på en ny måde. Der var derfor planlagt en lang række workshops i forbindelse med festivalen, ligesom flere af kunstnerne inviterede publikum med helt ind i deres univers.

– Vi forsøger at rykke kulturen ud af de traditionelle rammer, så publikum kan interagere, udforske og selv være en del af kulturen, lød det fra styregruppen bag Nuuk Nordisk. 

Samarbejde
Udover et tæt samarbejde mellem nordiske og grønlandske kunstnere var kulturfestivalen blevet til i et omfattende samarbejde med grønlandske kulturinstitutioner, organisationer, foreninger og erhvervsliv.

– Hele byen kommer i spil, og langt det meste vil være gratis for alle, så vi opfordrer publikum til at tage et kig på de mange aktiviteter for både børn, unge og voksne i programmet, sagde projektleder for Nuuk Nordisk Kulturfestival Mette Hein forud for festivalen.

Nuuk Nordisk Kulturfestival er initieret af NAPA og Kommuneqarfik Sermersooq og skal gennemføres hvert andet år. Foruden disse er Katuaq, NUIF, Nunatta Isiginnaartitsisarfia og Meeqqanut Atuagaateqarfik tætte samarbejdspartnere.

Nuuk Nordisk Kulturfestival er støttet af: Kulturkontakt Nord, Tips & Lottomidlerne, Vestnordisk Hovedstadsfond, Tuborgfondet, NunaFonden, Svend & Helene Junge fonden, NAPA – Nordens Institut i Grønland, Nuuk Sømandshjem, Nuuk Imeq, Nuup Bussii, Hotel Nordbo, Atlantic Music, Grønlandsbanken og Deres Auto.

Download det fulde program for Nuuk Nordisk Kulturfestival 2015 

Eller tjek en af de mange sociale platforme, vi er på:

Facebook #nuuknordisk

Spotify: nuuknordisk2015

Youtube: “Nuuk Nordisk Kulturfestival”

Instagram @nuuknordisk

Twitter #nuuknordisk

Download pressemeddelelsen som pdf: PM-Nuuk-Nordisk_Norden.pdf