Arctic Winter Games
Siden 2006 har NAPA produceret det grønlandske bidrag til den store kultur gallaaften under Arctic Winter Games, som finder sted hvert andet år i en af de 9 arktiske regioner. I 2020 afholdes Arctic Winter Games i Whitehorse, Yukon
2018 'Inuit Nunaat?' fremført i South Slave, North West Territories
”Inuit-landet" er en musikalsk fortælling om de Arktiske lande vi lever i. Vi mennesker tror, at vi kan eje jorden. Hvordan kan folk i Arktis leve sammen? Hvad forbinder os?
Musicalen blev skabt og instrueret af AneMarie Ottosen, kostumer af Parnuuna Kristiane Thornwood, lysdesign af Naleraq Eugenius og musikken af performerne i fællesskab.
Foto: Mats Bjerde
2016 ‘Kingorna’ fremført i Nuuk
En musical skabt af Kristian Mølgaard i samarbejde med den norske danser Madelaine Graadahl og den grønlandske danser Alexander Montgomery-Andersen. ‘Kingorna’ fortæller historien om de fire årstider ifølge den arktiske cyklus efter at Maliina blev solen og Aningaaq blev månen. Seks unge talentfulde skuespillere og dansere fra hele Grønland opfører den rørende historie. Scenografi og kostumer laves af den grønlandske kunstner Lisbeth Poulsen, mens Naleraq Eugenius står for lys og Qillannguaq Berthelsen har lavet lyd. Se folder om Kingorna
Ass./Foto: Angu Motzfeldt.
2014 ‘Flying Drops’ fremført i Fairbanks, Alaska
En musical skabt af Pipaluk Kreutzmann-Jørgensen i samarbejde med sangerne Aviaja Lumholdt, Karina Møller og Kimmernaq Kjeldsen. Her fortæller seks unge sangere og dansere historien om unge inuitter, der rejser ud i verden for at lære mere om farverne i Arktis. Øverste film er en dokumentar om pigernes rejse til Fairbanks og nederst er det fulde show fra Fairbanks begge lavet af den svenske filmproducer af Martin Klevegård.
2012 'My home is the home of Peace' fremført i Whitehorse, Yukon
Fysisk danseteater skabt af Ruth Montgomery Andersen, hvor seks unge grønlændere kombinerede bevægelse, poesi og monologer. I 2012 byggede det kulturelle indslag desuden bro mellem Grønland og værtslandet Yukon ved at have deltagelse af fire unge performere fra Whitehorse på scenen.
2010 'A travelling song' fremført i Grande Prairie, Alberta Canada
Er en skøn blanding af dans, musik og fortælling. på Scenen fejrer fem unge inuit styrke, konflikt og skønhed hos en stærk kultur og et stærkt folk. Showet er et samarbejde mellem den Sydafrikanske instruktør Gcina Mhlophe, den norske scenograf Zoe Christensen og NAPA. Her blandes lyden og teknikkerne fra Syd Afrika med grønlandsk kor og historiefortælling.
2008 ‘Sila’ fremført i Yellowknife, Northwest Territories Canada
En danseforestilling med koreografi af Sørine Pedersen fra Aasiaat, kostumer af Lena Olsen og maskedans af instruktør Else Danielsen. Forestillingen repræsenterede hele Grønland med deltagelse af en række unge dansere fra Nuuk, Aasiaat og Qeqertarsuaq.
2006 ‘Ravens Call’ fremført på Kenai Pininsula, Alaska
Danseforestillinge instrueret af Ruth Montgomery-Andersen med seks unge grønlandske kunstnere på scenen. Den arktiske ravn er flot og kongelig og sagaerne om ravnen findes i både Alaska, Cananda og Grønland. På den mådebinder ravnen Arktis sammen. Den symboliserer samtidig vor egen og vore forfaders evner til at overleve i det arktiske område og trives der.