14 februar 2019

NAPA har fået nye ansatte på kontoret:

Pipaluk har en kandidatgrad i kultur- og samfundshistorie. Hun har tidligere arbejdet som gymnasielærer og på Kommuneqarfik Sermersooq og nu med projektledelse hos NAPA. Blandt andet med Nordisk Ministerråds informationstjeneste Info Norden. Pipaluk fortæller at hun altid har fundet Norden som destination interessant og at hun vil bidrage med multitasking, livlighed og åbenhed til borgerne.

Per er kandidat i Medievidenskab og retorik og har længe beskæftiget sig med kunst og kultur, blandt andet som forfatter og musiker og som selvstændig kommunikatør. Nu er hans fokus at formidle og facilitere det nordiske samarbejde i Grønland i form af arrangementer, kultursamarbejde og -udveksling hos NAPA. Han brænder for at skabe relationer, bygge broer og for at trylle idéer om til virkelighed. Derudover er han vild med sprog. Ofte går han og mumler og så er det altså bare fordi han øver sig i grønlandske ord og deres udtale.

Nukaateq er 24 år og læser it-ledelse og teknologi på Handelsskolen i Nuuk. Han arbejder også i Katuaq i receptionen og kiosken, så måske støder du også på ham dér. Ellers må du op af NAPA’s vindeltrappe og ind på sekretariatet for at møde ham. Her gør han teorien fra sin uddannelse til praksis ved at tage del i NAPA’s projekter og processer. Alt fra intern kommunikation, udvikling af app-indhold og forefaldende kontoropgaver.

Vi siger velkommen til vores nye ansatte her i NAPA.