Sådan laver du en god ansøgning
Der er en række overvejelser, som kan være med til at sikre, at netop din ansøgning kommer gennem nåleøjet. "Den gode ansøgning" er en mini-podcast med tips til at søge midler hos NAPA’s Kulturstøtteprogram
Den gode ansøgning - en minipodcast
Hvordan laver man en god ansøgning til NAPA? Hvad skal man vægte ... og undgå? I dette triple-interview giver Mats Bjerde, Uffe Most og Sóley Danielsen gode råd og inspiration til din ansøgning. I løbet af otte minutter får du svar på blandt andet:
- Hvad der kendetegner en god ansøgning.
- Hvad man skal undgå eller nedtone i sin ansøgning.
- Hvad de hyppigste fejl og faldgruber er.
Mats Bjerde var direktør i NAPA fra 2014 til 2019. Uffe Most var bestyrelsesformand for NAPA fra 2016 til 2019. Han er desuden musikskoleleder og komponist. Sóley Danielsen sad i NAPA's bestyrelse fra 2017 til 2019. Hun er fra Færøerne, hvor hun er skuespiller, instruktør og dramalærer.
Podcastens sprog er skandinavisk.
Produktion, jingle og klip af Per Bloch, NAPA.
Mastering af Mikkel Gemzøe/Varibeat
Som minimum skal en ansøgning altid indeholde:
En grundig projektbeskrivelse. Det er en forudsætning at projektet skal kunne relateres til minimum ét af NAPAs 3 fokusområder.
- Et budget over hele projektet med udgifter og indtægter samt egenfinansiering
- En overskuelig tidsplan for projektets forløb
- CV på de deltagende i projektet
- Kopi af samarbejdsaftaler med partnere i projektet
- Eventuelle tilkendegivelser og anbefalinger fra relevante interessenter
Flere af de Nordiske Kulturprogrammer har pjecer og foldere med gode råd til, hvordan du laver en god ansøgning. Det er altid en rigtig god idé at læse fondenes vejledninger grundigt igennem, inden du skriver din ansøgning.
Læs også vores håndbog, om regler, krav og andre forhold for ansøgninger til vores kulturstøtteprogram: Hent_støttehåndbogNAPA
Du er altid velkommen til at kontakte NAPA for rådgivning i forbindelse med ansøgning af fondsmidler.