Nordisk Forfatterbesøg på tur i Grønland

Den svenske, prisvindende børne- og ungdomsforfatter Kalle Güettler besøger til november Aasiaat, Maniitsoq og Nuuk, som del af Nordisk Forfatterbesøg

WORKSHOPS OG OPLÆSNINGER
Man kan møde Kalle og hans forfatterskab på disse datoer:

13. november kl 16:00 Maniitsoq Bibliotek
15. november kl 19:00 Aasiaat Bibliotek
18. november kl 13:00 Landsbiblioteket i Nuuk

Ud over de offentlige arrangementer, besøger den nordiske forfatter også de lokale skoler og gymnasier og laver workshops med børn og unge.

 Nordisk Forfatterbesøg er et projekt hvor nordiske forfattere (fra Sverige, Grønland, Finland, Island, Færøerne, Norge, Danmark og Åland) besøger skoler i et andet land end deres eget og laver workshops med børn og unge om deres bøger og sprog. 

Det handler altså i høj grad om, at lade nordiske forfattere møde børn og unge fra andre dele af Norden og at lade unge møde andre nordiske sprog end deres eget. 

Projektet vil give børn og unge i Norden, og deres lærere, et personligt møde med nordiske forfattere, og på den måde gøre nordisk litteratur levende og inspirerende. 

Det vil også stimulere den nordiske sprogforståelse og give elever mulighed for, at høre et andet nordisk sprog. 

”Vi glæder os rigtig meget over, at kunne invitere Kalle til Grønland – særligt når han har skrevet så mange bøger om monstre, det kender vi jo til fra vores mytekultur her i landet. Det kan kun blive et spændende møde!” udtaler direktør Mats Bjerde for NAPA, Nordens Institut i Grønland som har organiseret besøget.

FORFATTEREN KALLE GÜETTLER

Kalle har skrevet og udgivet en lang række børne- og ungdomsbøger, bl.a. serien om monstrene Lille Monster og Store Monster og deres eventyr sammen- senest “Monstre i knibe” (2018), som er nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdoms Litteraturpris: https://www.norden.org/da/nominee/aslaug-jonsdottir-kalle-guettler-rakel-helmsdal

Se Kalles egen hjemmeside her: https://kalleguettler.wordpress.com/


OM NORDISK FORFATTERBESØG

Projektet er finansieret af Foreningen Nordens Forbund med støtte fra Nordisk Kulturkontakt og NORDBUK. Det administreres i Grønland af NAPA - Nordens Institut.

Du kan læse mere om Nordiske Forfatterbesøg her: http://www.forfatterbesog.org/ 

Tidligere har forfattere som Linda Bondestam (Finland) og Gro Dahle (Norge) været i Grønland med projektet.  Målgruppen for Forfatterbesøg er børn og unge mellem 10 og 16 år, plus gymnasie elever.


Vedhæftet: Portrætfoto af Kalle Güettler, oktober 2018
Foto fra et biblioteksevent med Kalle Güettler i Sverige